Psalmi 57
1 Zborovođi. Po napjevu “Ne pogubi!” Davidov. Miktam. Kad je ispred Šaula pobjegao u pećinu. Smiluj mi se, Bože, o smiluj se meni jer mi se duša utječe tebi! U sjenu tvojih krila zaklanjam se dok pogibao ne mine.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
2 Vapijem Bogu višnjemu, Bogu koji mi čini dobro.
Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
3 Nek' pošalje s nebesa i spasi me, nek' postidi one što me progone: neka Bog pošalje dobrotu svoju i vjernost!
Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
4 Ležim usred lavova koji proždiru ljudske sinove. Zubi su im koplja i strijele, a jezik im mač je naoštren.
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
5 Uzvisi se, Bože, nad nebesa, slava tvoja nek' je nad svom zemljom!
Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
6 Mrežu namjestiše stopama mojim, stisnuše dušu moju; iskopaše preda mnom jamu: sami nek' u nju padnu!
Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
7 Postojano je srce moje, Bože, postojano je srce moje; pjevat ću i svirati.
De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
8 Probudi se, dušo moja! Probudi se, harfo i citaro! Probudit ću zoru jutarnju.
Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
9 Hvalit ću te, Gospode, među narodima, među pucima pjevat ću tebi:
Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
10 jer do neba je dobrota tvoja, do oblaka vjernost tvoja.
Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
11 Uzvisi se, Bože, nad nebesa, slava tvoja nek' je nad svom zemljom!
Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
