< Psalmi 56 >

1 Zborovođi. Prema napjevu “Golubica nijema u daljini”. Davidov. Miktam. Kad su ga u Gatu uhitili Filistejci. Smiluj mi se, moj Bože, jer me dušmanin hoće zgaziti, napadač me moj neprestano tlači.
Til Sangmesteren; til „den stumme Due i det fjerne‟ af David; „et gyldent Smykke‟, der Filisterne havde grebet ham i Gath.
2 Dušmani moji nasrću na me povazdan, mnogo ih je koji se na me obaraju. Svevišnji,
Gud! vær mig naadig; thi et Menneske søger at opsluge mig, Stridsmanden trænger mig den ganske Dag.
3 kad me strah spopadne, u te ću se uzdati.
Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.
4 Božje obećanje slavim, u Boga ja se uzdam i neću se bojati: što mi može učiniti smrtnik?
Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.
5 Od jutra do večeri obružuju me, svi naumi njihovi meni su na zlo.
I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig?
6 Sastaju se i vrebaju, paze mi na korake, o glavi mi rade.
Den ganske Dag fordreje de mine Ord; alle deres Tanker ere imod mig til det onde.
7 Plati im prema bezakonju, u gnjevu, o Bože, obori pogane!
De holde sig sammen, de skjule sig, de tage Vare paa mine Fodspor, ligesom de have tragtet efter mit Liv.
8 Ti izbroji dane mog progonstva, sabrao si suze moje u mijehu svom. Nije li sve zapisano u knjizi tvojoj?
Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!
9 Moji će dušmani uzmaknuti čim te zazovem. Ovo sigurno znam: Bog je za mene!
Du har talt mine Landflygtighedsdage; gem mine Taarer i din Flaske; staa de ikke i din Bog?
10 Božje obećanje slavim,
Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette ved jeg, at du er min Gud.
11 u Jahvu se uzdam i neću se bojati: što mi može učiniti čovjek?
I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.
12 Vežu me zavjeti koje učinih tebi, o Bože: prinijet ću ti žrtve zahvalne
Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gøre mig?
13 jer si mi dušu od smrti spasio. Ti si očuvao noge moje od pada, da pred Bogom hodim u svjetlosti živih.
Gud! Løfter til dig hvile paa mig, med Taksigelse vil jeg betale dig. Thi du friede min Sjæl fra Døden, ja, mine Fødder fra Fald, at jeg skal vandre for Guds Ansigt i de levendes Lys.

< Psalmi 56 >