Psalmi 55
1 Zborovođi. Uza žičana glazbala. Poučna pjesma. Davidova. Počuj mi, Bože, molitvu, ne krij se molbi mojoj:
(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
2 obazri se na me i usliši me! Mučim se u svojoj tjeskobi,
lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
3 zbuni me vika dušmanska i tlačenje grešničko. Navališe na me nesrećom, bijesno me progone.
jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 Srce mi je ustreptalo i strah me samrtni spopade.
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 Užas me i trepet hvata, groza me obuze.
Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
6 Zavapih: “O, da su mi krila golubinja, odletio bih da otpočinem!
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 Daleko, daleko bih letio, u pustinji se nastanio;
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
8 brzo bih si potražio sklonište od bijesne oluje i vihora.”
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 Smeti ih, Gospode, podvoji im jezike, jer nasilje i svađu vidim u gradu;
Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 danju i noću zidinama kruže; bezakonja su i nevolje u njemu.
de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
11 Usred njega zasjede, s ulica mu nepravda i podlost ne odlaze.
Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 Da me pogrdio dušmanin, bio bih podnio; da se digao na me koji me mrzi, pred njim bih se sakrio.
Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
13 Ali ti, ti si to bio, meni jednak, prijatelj moj, moj pouzdanik
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 s kojim sam slatko drugovao i složno hodismo u Domu Božjemu.
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
16 A ja ću Boga prizvati, i Jahve će me spasiti.
Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 Večerom, jutrom i o podne tužan ću jecati, i on će čuti vapaj moj.
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 Dat će mi mira od onih koji me progone: jer mnogi su protiv mene.
og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 Bog će čuti i njih poniziti, Onaj koji kraljuje odvijeka, jer se ne popravljaju, Boga se ne boje.
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 Podižu ruke na prijatelje, savez svoj oskvrnjuju.
På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
21 Usta su im glađa od maslaca, a srce ratoborno; riječi blaže od ulja, a oni - isukani mačevi.
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 Povjeri Jahvi svu svoju brigu, i on će te pokrijepiti: neće dati da ikada posrne pravednik.
Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 A njih ti, o Bože, strmoglavi u jamu grobnu! Krvoloci i varalice ni polovicu dana neće doživjeti! A ja se u tebe uzdam!
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!
