Psalmi 55
1 Zborovođi. Uza žičana glazbala. Poučna pjesma. Davidova. Počuj mi, Bože, molitvu, ne krij se molbi mojoj:
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
2 obazri se na me i usliši me! Mučim se u svojoj tjeskobi,
Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
3 zbuni me vika dušmanska i tlačenje grešničko. Navališe na me nesrećom, bijesno me progone.
over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
4 Srce mi je ustreptalo i strah me samrtni spopade.
Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
5 Užas me i trepet hvata, groza me obuze.
Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
6 Zavapih: “O, da su mi krila golubinja, odletio bih da otpočinem!
Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
7 Daleko, daleko bih letio, u pustinji se nastanio;
Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
8 brzo bih si potražio sklonište od bijesne oluje i vihora.”
Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
9 Smeti ih, Gospode, podvoji im jezike, jer nasilje i svađu vidim u gradu;
Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
10 danju i noću zidinama kruže; bezakonja su i nevolje u njemu.
Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
11 Usred njega zasjede, s ulica mu nepravda i podlost ne odlaze.
Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
12 Da me pogrdio dušmanin, bio bih podnio; da se digao na me koji me mrzi, pred njim bih se sakrio.
Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
13 Ali ti, ti si to bio, meni jednak, prijatelj moj, moj pouzdanik
men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
14 s kojim sam slatko drugovao i složno hodismo u Domu Božjemu.
vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
16 A ja ću Boga prizvati, i Jahve će me spasiti.
Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Večerom, jutrom i o podne tužan ću jecati, i on će čuti vapaj moj.
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
18 Dat će mi mira od onih koji me progone: jer mnogi su protiv mene.
Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
19 Bog će čuti i njih poniziti, Onaj koji kraljuje odvijeka, jer se ne popravljaju, Boga se ne boje.
Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
20 Podižu ruke na prijatelje, savez svoj oskvrnjuju.
Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
21 Usta su im glađa od maslaca, a srce ratoborno; riječi blaže od ulja, a oni - isukani mačevi.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
22 Povjeri Jahvi svu svoju brigu, i on će te pokrijepiti: neće dati da ikada posrne pravednik.
Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
23 A njih ti, o Bože, strmoglavi u jamu grobnu! Krvoloci i varalice ni polovicu dana neće doživjeti! A ja se u tebe uzdam!
Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
