< Psalmi 52 >
1 Zborovođi. Poučna pjesma. Davidova. Kad je Edomac Doeg Šaulu javio: “David je ušao u kuću Abimelekovu. Što se to hvališ pakošću, silniče nesmiljeni?
Til Sangmesteren; en Undervisning af David,
2 Neprestano snuješ o propasti, jezik ti je britva nabrušena, spletkaru!
der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.
3 Zlo voliš više nego dobro, i laž više nego pravednost!
Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.
4 Mili su ti pogubni govori, lažljivi jeziče!
Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!
5 Bog će te zato satrti, zauvijek te ukloniti; iščupat će te iz tvog šatora, iskorijeniti iz zemlje živih.
Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)
6 Pravednici će gledati s užasom i njemu se smijati:
Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!
7 “Gle čovjeka koji ne uze Boga za svoju zaštitu, već se uzdao u veliko bogatstvo i osilio u svojim zločinima!”
Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)
8 A ja, k'o zelena maslina u Domu Božjem, uzdam se u Božju dobrotu dovijeka.
Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:
9 Hvalit ću te svagda što si to učinio i slavit ću tvoje ime, jer je dobrostivo, pred licem tvojih pobožnika.
Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.