Psalmi 51
1 Zborovođi. Psalam. Davidov. Kad je k Davidu došao prorok Natan poslije njegova grijeha Smiluj mi se, Bože, po milosrđu svome, po velikom smilovanju izbriši moje bezakonje!
(Til sangmesteren. En salme af David, dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
2 Operi me svega od moje krivice, od grijeha me mojeg očisti!
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
3 Bezakonje svoje priznajem, grijeh je moj svagda preda mnom.
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.
4 Tebi, samom tebi ja sam zgriješio i učinio što je zlo pred tobom: pravedan ćeš biti kad progovoriš, bez prijekora kada presudiš.
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.
5 Evo, grešan sam već rođen, u grijehu me zače majka moja.
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
6 Evo, ti ljubiš srce iskreno, u dubini duše učiš me mudrosti.
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.
7 Poškropi me izopom da se očistim, operi me, i bit ću bjelji od snijega!
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
8 Objavi mi radost i veselje, nek' se obraduju kosti satrvene!
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
9 Odvrati lice od grijeha mojih, izbriši svu moju krivicu!
skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
10 Čisto srce stvori mi, Bože, i duh postojan obnovi u meni!
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;
11 Ne odbaci me od lica svojega i svoga svetog duha ne uzmi od mene!
kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;
12 Vrati mi radost svoga spasenja i učvrsti me duhom spremnim!
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!
13 Učit ću bezakonike tvojim stazama, i grešnici tebi će se obraćati.
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
14 Oslobodi me od krvi prolivene, Bože, Bože spasitelju moj! Nek' mi jezik kliče pravednosti tvojoj!
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
15 Otvori, Gospodine, usne moje, i usta će moja naviještati hvalu tvoju.
Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.
16 Žrtve ti se ne mile, kad bih dao paljenicu, ti je ne bi primio.
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
17 Žrtva Bogu duh je raskajan, srce raskajano, ponizno, Bože, nećeš prezreti.
Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.
18 U svojoj dobroti milostiv budi Sionu i opet sagradi jeruzalemske zidine!
Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!
19 Tada će ti biti mile žrtve pravedne i tad će se prinosit' teoci na žrtveniku tvojemu.
Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.
