< Psalmi 49 >
1 Zborovođi. Sinova Korahovih. Psalam. Poslušajte ovo, svi narodi, čujte, svi stanovnici zemlje,
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 vi, djeco puka, i vi, odličnici, bogati i siromašni zajedno!
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 Moja će usta zboriti mudrost, i moje srce misli razumne.
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 K poučnoj izreci priklonit ću uho, uz harfu ću izložit' svoju zagonetku.
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Što da se bojim u danima nesreće kad me opkoli zloba izdajica
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 koji se u blago svoje uzdaju i silnim se hvale bogatstvom?
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 TÓa nitko sebe ne može otkupit' ni za se dati Bogu otkupninu:
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 životu je cijena previsoka, i nikada je neće platiti
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 tko želi živjeti dovijeka i ne vidjeti jamu grobnu.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 Jer, i mudri umiru, pogiba i luđak i bezumnik: bogatstvo svoje ostavlja drugima.
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 Grobovi im kuće zasvagda, stanovi njihovi od koljena do koljena, sve ako se zemlje nazivale imenima njihovim.
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 Čovjek koji nerazumno živi sličan je stoci koja ugiba.
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 Takav je put onih koji se ludo uzdaju, to je konac onih koji uživaju u sreći:
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 Poput stada redaju se u Podzemlju, smrt im je pastir, a dobri njima vladaju. Njihova će lika brzo nestati, Podzemlje će im biti postojbina. (Sheol )
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol )
15 A moju će dušu Bog ugrabiti Podzemlju iz pandža i milostivo me primiti. (Sheol )
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol )
16 Ne boj se ako se tko obogati i ako se poveća blago doma njegova:
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 kad umre, ništa neće ponijeti sa sobom, i blago njegovo neće s njime sići.
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 Ako se u životu držao sretnim - “Govorit će se da ti je dobro bilo!” -
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 i on će doći u skup otaca svojih, gdje svjetlosti više vidjeti neće.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 Čovjek koji nerazumno živi sličan je stoci koja ugiba.
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.