Psalmi 46

1 Zborovođi. Sinova Korahovih. Po napjevu “Djevice”. Pjesma. Bog nam je zaklon i utvrda, pomoćnik spreman u nevolji.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

2 Stoga, ne bojmo se kad se ljulja zemlja, kad se bregovi ruše u more.

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

3 Nek' buče i bjesne valovi morski, nek' bregovi dršću od žestine njihove: s nama je Jahve nad Vojskama, naša je utvrda Bog Jakovljev!

Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

4 Rijeka i rukavci njezini vesele Grad Božji, presveti šator Višnjega.

om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

5 Bog je sred njega, poljuljat se neće, od rane zore Bog mu pomaže.

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

6 Ma bješnjeli puci, rušila se carstva, kad glas njegov zagrmi, zemlja se rastopi:

Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

7 s nama je Jahve nad Vojskama, naša je utvrda Bog Jakovljev!

Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

8 Dođite, gledajte djela Jahvina, strahote koje on na zemlji učini.

Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

9 Do nakraj zemlje on ratove prekida, lukove krši i lomi koplja, štitove ognjem sažiže.

Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

10 Prestanite i znajte da sam ja Bog, uzvišen nad pucima, nad svom zemljom uzvišen!

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

11 S nama je Jahve nad Vojskama, naša je utvrda Bog Jakovljev!

Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)