Psalmi 44

1 Zborovođi. Sinova Korahovih. Poučna pjesma. Bože, ušima svojim slušasmo, očevi nam pripovijedahu naši, o djelu koje si izveo u danima njihovim - u danima davnim.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Rukom si svojom izagnao pogane, a njih posadio, iskorijenio narode, a njih raširio.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 Mačem svojim oni zemlju ne zauzeše niti im mišica njihova donese pobjedu, već desnica tvoja i tvoja mišica i lice tvoje milosno jer si ih ljubio.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Ti, o moj Kralju i Bože moj, ti si dao pobjede Jakovu.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Po tebi dušmane svoje odbismo, u tvome imenu zgazismo one koji se na nas digoše.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 U svoj se luk nisam pouzdavao, nit' me mač moj spasavao.

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 Nego ti, ti si nas spasio od dušmana, ti si postidio one koji nas mrze.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 Dičili smo se Bogom u svako doba i tvoje ime slavili svagda.

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 A sad si nas odbacio i posramio nas i više ne izlaziš, Bože, sa četama našim.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Pustio si da pred dušmanima uzmaknemo, i opljačkaše nas mrzitelji naši.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Dao si nas k'o ovce na klanje i rasuo nas među neznabošce.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 U bescjenje si puk svoj prodao i obogatio se nisi prodajom.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Učinio si nas ruglom susjedima našim, na podsmijeh i igračku onima oko nas.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Na porugu smo neznabošcima, narodi kimaju glavom nad nama.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Svagda mi je sramota moja pred očima i stid mi lice pokriva

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 zbog pogrdne graje podrugljivaca, zbog osvetljiva dušmanina.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Sve nas to snađe iako te nismo zaboravili niti povrijedili Saveza tvoga,

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 niti nam se srce odmetnulo od tebe, niti nam je noga s tvoje skrenula staze,

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 kad si nas smrvio u boravištu šakalskom i smrtnim nas zavio mrakom.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Da smo i zaboravili ime Boga našega, da smo ruke k tuđem bogu podigli:

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 zar Bog toga ne bi saznao? TÓa on poznaje tajne srdaca!

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Ali zbog tebe ubijaju nas dan za danom, i mi smo im k'o ovce za klanje.

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Preni se! Što spavaš, Gospode? Probudi se! Ne odbacuj nas dovijeka!

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Zašto lice svoje sakrivaš, zaboravljaš bijedu i nevolju našu?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Jer duša nam se u prah raspala, trbuh nam se uza zemlju prilijepio.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Ustani, u pomoć nam priteci, izbavi nas radi ljubavi svoje!

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!