< Psalmi 38 >

1 Psalam. Davidov. Za spomen. Jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.
(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
2 Strijele se tvoje u me zabodoše, ruka me tvoja teško pritisnu:
Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
3 na tijelu mi ništa zdravo nema zbog gnjeva tvog, od grijeha mojih mira mi nema kostima.
Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
4 Zloće moje glavu su mi nadišle, kao preteško breme tište me.
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
5 Rane moje zaudaraju i gnjiju zbog bezumnosti moje.
Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
6 Pogurih se sav i zgrčih, povazdan lutam žalostan.
jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
7 Moji bokovi puni su ognjice, na tijelu mi ništa zdravo nema.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
8 Iscrpljen sam i satrven posve, stenjem od jecanja srca svojega.
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
9 O Gospode, sve su mi želje pred tobom, i vapaji moji nisu ti skriveni.
HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
10 Srce mi udara silno, snaga me ostavlja i svjetlost vida očinjeg gasi se.
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
11 Prijatelji i drugovi od rana mojih uzmakoše, i moji najbliži stoje daleko.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
12 Namještaju mi zamke oni koji mi život vrebaju, koji mi žele nesreću, propašću mi prijete i uvijek smišljaju prijevare.
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
13 A ja sam kao gluh i ništa ne čujem i, kao nijem, usta ne otvaram.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
14 Postadoh k'o čovjek koji ne čuje i koji u ustima nema odgovora.
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
15 Jer u tebe se, o Jahve, uzdam, ti ćeš me uslišati, Jahve, Bože moj!
Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
16 Rekoh: “Nek' se ne raduju nada mnom; kad mi noga posrne, nek' se ne uzdižu nada mnom!”
når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
17 Jer umalo ne propadoh, i moja je bol svagda preda mnom.
Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
18 Bezakonje svoje ja priznajem i pun sam žalosti zbog grijeha svojega.
thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
19 A koji su bez razloga protiv mene, moćni su, i mnogi su koji me mrze nepravedno.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
20 Za dobro zlom mi uzvraćaju, protive mi se što tražim dobro.
som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
21 O Jahve, ne ostavljaj me! Bože moj, ne udaljuj se od mene!
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
22 Požuri se meni u pomoć, Gospode, spase moj!
il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

< Psalmi 38 >