Psalmi 38

1 Psalam. Davidov. Za spomen. Jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.

En Salme af David. Lehazkir.

2 Strijele se tvoje u me zabodoše, ruka me tvoja teško pritisnu:

HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

3 na tijelu mi ništa zdravo nema zbog gnjeva tvog, od grijeha mojih mira mi nema kostima.

Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

4 Zloće moje glavu su mi nadišle, kao preteško breme tište me.

Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

5 Rane moje zaudaraju i gnjiju zbog bezumnosti moje.

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

6 Pogurih se sav i zgrčih, povazdan lutam žalostan.

Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

7 Moji bokovi puni su ognjice, na tijelu mi ništa zdravo nema.

jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

8 Iscrpljen sam i satrven posve, stenjem od jecanja srca svojega.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

9 O Gospode, sve su mi želje pred tobom, i vapaji moji nisu ti skriveni.

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

10 Srce mi udara silno, snaga me ostavlja i svjetlost vida očinjeg gasi se.

HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

11 Prijatelji i drugovi od rana mojih uzmakoše, i moji najbliži stoje daleko.

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

12 Namještaju mi zamke oni koji mi život vrebaju, koji mi žele nesreću, propašću mi prijete i uvijek smišljaju prijevare.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

13 A ja sam kao gluh i ništa ne čujem i, kao nijem, usta ne otvaram.

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

14 Postadoh k'o čovjek koji ne čuje i koji u ustima nema odgovora.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

15 Jer u tebe se, o Jahve, uzdam, ti ćeš me uslišati, Jahve, Bože moj!

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

16 Rekoh: “Nek' se ne raduju nada mnom; kad mi noga posrne, nek' se ne uzdižu nada mnom!”

Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

17 Jer umalo ne propadoh, i moja je bol svagda preda mnom.

naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

18 Bezakonje svoje ja priznajem i pun sam žalosti zbog grijeha svojega.

Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

19 A koji su bez razloga protiv mene, moćni su, i mnogi su koji me mrze nepravedno.

thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

20 Za dobro zlom mi uzvraćaju, protive mi se što tražim dobro.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

21 O Jahve, ne ostavljaj me! Bože moj, ne udaljuj se od mene!

som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

22 Požuri se meni u pomoć, Gospode, spase moj!

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!