Psalmi 33
1 Pravednici, Jahvi kličite! Hvaliti ga pristoji se čestitima.
Fagna dykk høgt i Herren, de rettferdige! For de trurøkne sømer seg lovsong.
2 Slavite Jahvu na harfi, na liri od deset žica veličajte njega!
Prisa Herren med strengeleik, lovsyng honom til tistrengja harpa!
3 Pjesmu novu zapjevajte njemu i glazbala skladna popratite poklicima.
Syng honom ein ny song, rør strengen fagert med fagnadljod.
4 Jer prÓava je riječ Jahvina i vjernost su sva djela njegova.
For Herrens ord er ærleg meint, og all hans gjerning er trufast.
5 On ljubi pravdu i pravo: puna je zemlja dobrote Jahvine.
Han elskar rettferd og rett; av Herrens nåde er jordi full.
6 Jahvinom su riječju nebesa sazdana i dahom usta njegovih sva vojska njihova.
Himlarne er skapte ved Herrens ord, og all deira her ved hans munns ande.
7 Vodu morsku on sabire kao u mješinu i bezdane stavlja u spremišta.
Han samlar havsens vatn som ei muga, legg dei djupe vatn i upplagshus.
8 Zemlja sva neka pred Jahvom strepi, neka ga se boje svi stanovnici svijeta!
All jordi må ottast for Herren, for honom ræddast alle som bur i mannheimen.
9 Jer on reče - i sve postade, naredi - i sve se stvori.
For han tala, og so vart det; han baud, og so stod det der.
10 Jahve razbija nakane pucima, mrsi namjere narodima.
Herren spiller heidningefolks råd, gjer folkeslags tankar til inkjes.
11 Naum Jahvin dovijeka ostaje i misli srca njegova od koljena do koljena.
Herrens råd stend ved lag i all æva, hans hjartans tankar frå ætt til ætt.
12 Blago narodu kojemu je Jahve Bog, Narodu koji on odabra sebi za baštinu!
Sælt er det folk som hev Herren til sin Gud, det folk som han valde ut til sin arv.
13 Gospodin motri s nebesa i gleda sve sinove čovječje.
Frå himmelen skodar Herren ned, han ser alle menneskjeborni.
14 Iz svoga prebivališta motri sve stanovnike zemaljske:
Frå den staden der han bur, ser han ned til alle som bur på jordi,
15 on je svima srca stvorio i pazi na sva djela njihova.
han som lagar deira hjarto alle saman, han som merkar alle deira gjerningar.
16 Ne spasava kralja vojska mnogobrojna, ne spasava velika (sila) junaka.
Ein konge vert ikkje frelst ved sin store styrke, ei kjempa ikkje berga ved si store kraft.
17 Isprazno se od konja nadati spasenju, jačina njegova ne izbavlja.
Hesten er sviksam hjelp til frelsa, og med sin store styrke bergar han ikkje.
18 Oko je Jahvino nad onima koji ga se boje, nad onima koji se uzdaju u milost njegovu:
Sjå, Herrens auga ser til deim som ottast honom, som ventar på hans nåde
19 da im od smrti život spasi, da ih hrani u danima gladi.
til å fria deira sjæl frå dauden og halda deim i live i hungersnaud.
20 Naša se duša Jahvi nada, on je pomoć i zaštita naša.
Vår sjæl stundar på Herren; han er vår hjelp og vår skjold.
21 Srce nam se u njemu raduje, u njegovo sveto ime mi se uzdamo.
For i honom gled vårt hjarta seg, for me set vår lit til hans heilage namn.
22 Neka dobrota tvoja, o Jahve, bude nad nama, kao što se mi u tebe uzdamo!
Di nåde, Herre, vere yver oss, so som me vonar på deg!
