Psalmi 31

1 Zborovođi. Psalam. Davidov. Tebi se, Jahve, utječem, o, da se ne postidim nikada: u svojoj me pravdi izbavi!

Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

2 Prikloni k meni uho svoje, pohiti da me oslobodiš! Budi mi hrid zaštite, tvrđava spasenja.

Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

3 Jer ti si hrid moja, tvđava moja, radi svoga imena vodi me i ravnaj.

Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

4 Izvuci me iz mreže koju mi zapeše, jer ti si moje utočište.

Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

5 U tvoje ruke duh svoj predajem: otkupi me, Jahve, Bože vjerni.

I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

6 Ti mrziš one koji štuju ništavne kumire, a ja se u Jahvu uzdam.

Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

7 Radosno ću klicat' tvojoj milosti, jer si na moju bijedu pogledao, pomogao u tjeskobi duši mojoj.

Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

8 Nisi me predao u ruke dušmana, noge si mi na prostran put izveo.

Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

9 Smiluj mi se, Jahve, jer sam u tjeskobi, od jada slabi mi oko, duša i tijelo.

Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

10 Život mi se troši u gorčini, ljeta moja u jecanju. U muci mi se iscrpila snaga i kosti su moje klonule.

Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

11 Dušmanima svojim postao sam ruglo, susjedima podsmijeh, a znancima strašilo; koji me vide vani, bježe od mene.

Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

12 Nestalo me k'o mrtvaca iz sjećanja ljudi, postadoh k'o razbijena posuda.

Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

13 Čujem šaputanje mnogih, užas odasvud: sastaju se protiv mene i smišljaju kako da mi život oduzmu.

Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

14 A ja se, Jahve, u tebe uzdam; govorim: Ti si Bog moj!

Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

15 U tvojoj je ruci sudbina moja: istrgni me iz ruke dušmana i onih koji me progone!

Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

16 Rasvijetli lice nad slugom svojim, po svojoj me dobroti spasi.

Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

17 Jahve, ne bilo me stid što tebe zazvah! Neka se postide zlotvori, nek' u Podzemlju zamuknu. (Sheol h7585)

Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol h7585)

18 Nek' zanijeme usne lažljive koje protiv pravednika govore drsko, oholo i prezirno.

Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

19 O, kako je velika, Jahve, tvoja dobrota, koju čuvaš za one koji te se boje, koju iskazuješ onima što se tebi utječu naočigled sinovima čovječjim.

Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

20 Zaklanjaš ih štitom lica svoga od zavjera ljudskih; u šatoru svom ih skrivaš od jezika svadljivih.

Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

21 Blagoslovljen Jahve jer me obasu čudesnom dobrotom u gradu tvrdom.

Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

22 U tjeskobi svojoj već mišljah: “Odbačen sam od pogleda tvoga.” Ali ti si čuo glas mog zaziva dok sam tebi vapio.

Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

23 Ljubite Jahvu, svi sveti njegovi: čuva Jahve svoje vjernike, a po zasluzi vraća onima koji postupaju oholo.

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

24 Budite hrabri i jaka srca, svi koji se u Jahvu uzdate!

Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!