Psalmi 22

1 Zborovođi. Po napjevu “Košuta u zoru”. Psalam. Davidov. Bože moj, Bože moj, zašto si me ostavio? Daleko si od ridanja moga.

Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

2 Bože moj, vičem danju, al'ne odvraćaš; noću vapijem i nema mi počinka.

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

3 A ipak, ti u Svetištu prebivaš, Nado Izraelova!

Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

4 U tebe se očevi naši uzdaše, uzdaše se, i ti ih izbavi;

Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

5 k tebi su vikali i spasavali se, u tebe se uzdali, i postidjeli se nisu.

Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

6 A ja, crv sam, a ne čovjek, ruglo ljudi i naroda prezir.

de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

7 Koji me vode, podruguju se meni, razvlače usne, mašu glavom:

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

8 “U Jahvu se on uzda, neka ga sad izbavi, neka ga spasi ako mu omilje!”

alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

9 Iz krila majčina ti si me izveo, mir mi dao na grudima majke.

»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

10 Tebi sam predan iz materine utrobe, od krila majčina ti si Bog moj.

Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

11 Ne udaljuj se od mene, blizu je nevolja, a nikog nema da mi pomogne.

paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

12 Opkoliše me junci mnogobrojni, bašanski bikovi okružiše mene.

Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

13 Ždrijela svoja razvaljuju na me k'o lav koji plijen kida i riče.

Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

14 Kao voda razlih se, sve mi se kosti rasuše; srce mi posta poput voska, topi se u grudima mojim.

spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

15 Grlo je moje kao crijep suho, i moj se jezik uz nepce slijepi: u prah smrtni bacio si mene.

Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

16 Opkolio me čopor pasa, rulje me zločinačke okružile. Probodoše mi ruke i noge,

min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 sve kosti svoje prebrojiti mogu, a oni me gledaju i zure na me.

Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

18 Haljine moje dijele među sobom i kocku bacaju za odjeću moju.

jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

19 Ali ti, o Jahve, daleko mi ne budi; snago moja, pohiti mi u pomoć!

Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

20 Dušu moju istrgni maču, iz šapa pasjih život moj.

Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

21 Spasi me iz ralja lavljih i jadnu mi dušu od rogova bivoljih!

Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22 A sada, braći ću svojoj naviještat' ime tvoje, hvalit ću te usred zbora.

Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

23 “Koji se bojite Jahve, hvalite njega! Svi od roda Jakovljeva, slavite njega! Svi potomci Izraelovi, njega se bojte!

Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

24 Jer nije prezreo ni zaboravio muku jadnika, i nije sakrio lice svoje od njega; kad ga je zazvao, on ga je čuo.”

»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

25 Zato ću te hvaliti u zboru veliku, pred vjernicima tvojim izvršit' zavjete.

Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

26 Siromasi će jesti i nasitit će se, hvalit će Jahvu koji traže njega: nek' živi srce vaše dovijeka!

Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

27 Spomenut će se i Jahvi se vratit' svi krajevi zemlje; pred njim će n§icÄe pasti sve obitelji pogana.

de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

28 Jer Jahvino je kraljevstvo, on je vladar pucima.

Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

29 Njemu će se jedinom klanjati svi koji snivaju u zemlji, pred njim se sagnuti svi koji u prah silaze. I moja će duša za njega živjeti,

thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

30 njemu će služiti potomstvo moje. O Gospodu će se pripovijedat'

De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

31 slijedećem koljenu, o njegovoj pravdi naviještati narodu budućem: “Ovo učini Jahve!”

Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.