Psalmi 18
1 Učitelju zbora. Od Jahvina sluge Davida koji Jahvi ispjeva ovu pjesmu u onaj dan kad ga Jahve oslobodi iz ruku neprijatelja Ljubim te, Jahve, kreposti moja!
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Jahve, hridino moja, utvrdo moja spase moj; Bože moj, pećino moja kojoj se utječem, štite moj, snago spasenja moga, tvrđavo moja!
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Zazvat ću Jahvu, hvale predostojna, i od dušmana bit ću izbavljen.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Valovi smrti okružiše mene, prestraviše me bujice pogubne.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 u nevolji zazvah Jahvu i Bogu svome zavapih. Iz svog Hrama zov mi začu, i vapaj moj mu do ušiju doprije.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 I zemlja se potrese i uzdrhta, uzdrmaše se temelji gora, pokrenuše se, jer On gnjevom planu.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Iz nosnica mu dim se diže, iz usta mu oganj liznu, ugljevlje živo od njega plamsa.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 On nagnu nebesa i siđe, pod nogama oblaci mu mračni.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Na keruba stade i poletje; na krilima vjetra zaplovi.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Ogrnu se mrakom kao koprenom, prekri se tamnim vodama i oblacima tmastim,
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 od blijeska pred licem njegovim užga se ugljevlje plameno.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Jahve s neba zagrmje, Svevišnjega glas se ori.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Odape strijele i dušmane rasu, izbaci munje i na zemlju ih obori.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Morska se dna pokazaše, i temelji svijeta postaše goli od strašne prijetnje Jahvine, od olujna daha gnjeva njegova.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 On pruži s neba ruku i mene prihvati, iz silnih voda on me izbavi.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Od protivnika moćnog mene oslobodi, od dušmana mojih jačih od mene.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Navališe na me u dan zlosretni, ali me Jahve zaštiti,
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 na polje prostrano izvede me, spasi me jer sam mu mio.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Po pravednosti mojoj Jahve mi uzvrati, po čistoći ruku mojih on me nagradi,
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 jer čuvah putove Jahvine, od Boga se svoga ne udaljih.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Odredbe njegove sve su mi pred očima, zapovijedi njegove nisam odbacio,
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 do srži odan njemu sam bio, čuvam se grijeha svakoga.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Jahve mi po pravdi mojoj vrati, čistoću ruku mojih vidje.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 S prijateljem ti si prijatelj, poštenu poštenjem uzvraćaš.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 S čovjekom čistim ti si čist, a lukavca izigravaš,
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 jer narodu poniženu spasenje donosiš, a ponižavaš oči ohole.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Jahve, ti moju svjetiljku užižeš, Bože, tminu moju obasjavaš:
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 s tobom udaram na čete dušmanske, s Bogom svojim preskačem zidine.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Savršeni su puti Gospodnji, i riječ je Božja ognjem kušana. On, samo on, štit je svima koji se k njemu utječu.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Jer tko je Bog osim Jahve? Tko li je hridina osim Boga našega?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Taj Bog me snagom opasuje, stere mi put besprijekoran,
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 noge mi dade brze k'o u košute i postavi me na visine čvrste,
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 ruke mi za borbu uvježba i mišice da luk mjedeni napinju.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Daješ mi štit svoj koji spasava, tvoja me desnica drži, tvoja me brižljivost uzvisi.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Pouzdanje daješ mom koraku, i noge mi više ne posrću.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Pognah svoje dušmane i dostigoh, i ne vratih se dok ih ne uništih.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Obaram ih, ne mogu se dići, padaju, pod nogama mi leže.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Ti me opasa snagom za borbu, a protivnike moje meni podloži.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Ti dušmane moje u bijeg natjera, i rasprših one koji su me mrzili.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Vapiju u pomoć - nikog da pomogne; vapiju Jahvi - ne odaziva se.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Smrvih ih kao prah na vjetru, zgazih ih k'o blato na putu.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Ti me izbavi od bune u mom narodu, postavi me glavarom pogana, puk koji ne poznavah služi mi.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Svaki moj šapat pokorno on sluša, sinovi tuđinci meni laskaju;
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 sinovi tuđinski gube srčanost, izlaze dršćuć' iz svojih utvrda.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Živio Jahve! Blagoslovljena hridina moja! Neka se uzvisi Bog, spasenje moje!
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Bog koji mi daje osvetu i narode meni pokorava.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Od dušmana me mojih izbavljaš i nad protivnike me moje izdižeš, ti mene od čovjeka silnika spasavaš.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Zato te slavim, Jahve, među pucima i psalam pjevam tvome Imenu:
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 umnožio si pobjede kralju svojemu, pomazaniku svome milost si iskazao, Davidu i potomstvu njegovu navijeke.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
