< Psalmi 17 >

1 Molitva. Davidova. Počuj, Jahve pravedni, i vapaj mi poslušaj, usliši molitvu iz usta iskrenih!
(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
2 Od tebe nek' mi dođe presuda, tvoje oči vide što je pravo.
Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
3 Istraži mi srce, pohodi noću, ognjem me iskušaj, al' u meni nećeš nać' bezakonja. Ne zgriješiše usta moja
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
4 kao što griješe ljudi: po riječima usta tvojih čuvah putove Zakona.
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
5 Korak mi čvrsto prionu za tvoje staze, ne zasta mi noga na putima tvojim.
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
6 Zazivam te, Bože, ti ćeš me uslišit': prikloni mi uho i čuj riječi moje.
Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
7 Proslavi na meni dobrotu svoju, ti koji od dušmana izbavljaš one što se utječu desnici tvojoj.
Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
8 Čuvaj me k'o zjenicu oka, sakrij me u sjenu krila svojih
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
9 od zlotvora što na me nasrću. Dušmani me bijesni opkoljuju,
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
10 bešćutno srce zatvaraju i ustima zbore naduto,
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
11 Koraci njini sad me okružuju, smjeraju da me na zemlju obore;
De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
12 slični lavu dok se, zinuv, na plijen obara i laviću što vreba u potaji.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
13 Ustani, Jahve, presretni ga i obori, od grešnika mi život mačem spasi,
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
14 a rukom od ljudi, Gospodine: od ljudi kojih je dio ovaj život, kojima želudac puniš dobrima; kojih su sinovi siti, a djeci daju što im pretekne.
fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
15 A ja ću u pravdi gledati lice tvoje, i jednom kad se probudim, sit ću ga se nagledati.
Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

< Psalmi 17 >