Psalmi 147
1 Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, pjevajte Bogu našem jer je sladak; svake hvale on je dostojan!
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Jahve gradi Jeruzalem, sabire raspršene Izraelce.
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 On liječi one koji su srca skršena i povija rane njihove.
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 On određuje broj zvijezda, svaku njezinim imenom naziva.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Velik je naš Gospodin i svesilan, nema mjere mudrosti njegovoj.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 Jahve pridiže ponizne, zlotvore do zemlje snizuje.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Pjevajte Jahvi pjesmu zahvalnu, svirajte na citari Bogu našem!
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 Oblacima on prekriva nebesa i zemlji kišu sprema; daje da po bregovima raste trava i bilje na službu čovjeku.
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 On stoci hranu daje i mladim gavranima kada grakću.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 Za konjsku snagu on ne mari nit' mu se mile bedra čovječja.
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 Mili su Jahvi oni koji se njega boje, koji se uzdaju u dobrotu njegovu.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Slavi Jahvu, Jeruzaleme, hvali Boga svoga, Sione!
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 On učvrsti zasune vrata tvojih, blagoslovi u tebi tvoje sinove.
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 On dade mir granicama tvojim, pšenicom te hrani najboljom.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 Besjedu svoju šalje na zemlju, brzo trči riječ njegova.
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 Kao vunu snijeg razbacuje, prosipa mraz poput pepela.
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 On sipa grÓad kao zalogaje, voda mrzne od njegove studeni.
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 Riječ svoju pošalje i vode se tope; dunu vjetrom i vode otječu.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 Riječ svoju on objavi Jakovu, odluke svoje i zakone Izraelu.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 Ne učini tako nijednom narodu: nijednom naredbe svoje ne objavi! Aleluja!
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
