Psalmi 146

1 Aleluja! Hvali, dušo moja, Jahvu!

Min Sjæl! lov Herren!

2 Hvalit ću Jahvu sveg života svojeg. Dok me bude, Bogu svom ću pjevati.

Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.

3 Ne uzdajte se u knezove, u čovjeka od kog nema spasenja!

Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.

4 Iziđe li duh iz njega, u zemlju svoju on se vraća i propadaju sve misli njegove.

Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.

5 Blago onom kome je pomoćnik Bog Jakovljev, kome je ufanje u Jahvi, Bogu njegovu,

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

6 koji stvori nebo i zemlju, more i sve što je u njima; koji ostaje vjeran dovijeka,

som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

7 potlačenima vraća pravicu, a gladnima kruh daje. Jahve oslobađa sužnje,

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

8 Jahve slijepcima oči otvara. Jahve uspravlja prignute, Jahve ljubi pravedne.

Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

9 Jahve štiti tuđince, sirote i udovice podupire, a grešnicima mrsi putove.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

10 Jahve će kraljevati dovijeka, tvoj Bog, Sione, od koljena do koljena. Aleluja!

Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!