< Psalmi 140 >
1 Zborovođi. Psalam. Davidov. Izbavi me, Jahve, od čovjeka zlobna, zaštiti me od čovjeka nasilna:
Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
2 od onih koji pakosti u srcu smišljaju i čitav dan začinju kavge.
Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
3 Kao zmije bruse jezike svoje, pod usnama im je otrov ljutičin.
de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
4 Spasi me, Jahve, od ruku zlotvora, čuvaj me od čovjeka nasilna koji hoće da mi noga posrne.
De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
5 Oholice mi potajno nastavljaju zamku, užetima mrežu pletu, kraj puta klopke mi stavljaju.
Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
6 Zavapih Jahvi: “Ti si Bog moj! Poslušaj, o Jahve, krik mojih molitava!
De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
7 Jahve, Gospode moj, spasitelju silni moj, u dan boja zakloni mi glavu!”
Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
8 Ne daj da se ispune želje zlotvora, ne daj da svoje on izvrši namjere!
Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
9 Nek' glavu ne podignu oni koji me opkoliše, nek' na njih padne zloba njihovih usana!
Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
10 Nek' daždi po njima ugljevlje ognjeno, nek' se strovale u jamu da više ne ustanu!
Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
11 Opadač se neće održat' na zemlji, silnika će odjednom zgrabiti nesreća.
Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
12 Znam da će Jahve dati pravo ubogu i pravicu siromasima.
En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
13 Zaista, pravedni će tvoje ime slaviti, pred tvojim će licem boraviti čestiti.
Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.