Psalmi 138

1 Davidov. Zahvaljujem ti, Jahve, iz svega srca jer si čuo riječi mojih usta. Pred licem anđela pjevam tebi,

(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

2 bacam se nice prema svetom Hramu tvojemu. Zahvaljujem imenu tvojem za tvoju dobrotu i vjernost, jer si nada sve uzveličao obećanje svoje.

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

3 Kad sam te zazvao, uslišio si me, dušu si moju pokrijepio.

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4 Nek' ti zahvaljuju, Jahve, svi kraljevi zemlje kad čuju riječi usta tvojih,

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

5 nek' pjevaju putove Jahvine: “Zaista, velika je slava Jahvina!”

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

6 Zaista, uzvišen je Jahve, ali gleda na ponizna, a oholicu izdaleka poznaje.

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

7 Kroz nevolje kad budem kročio, život mi čuvaj, pruži ruku proti gnjevu mojih dušmana; nek' me tvoja spasi desnica!

Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

8 Jahve, što ja počeh, ti dovrši! Jahve, vječna je ljubav tvoja: djelo ruku svojih ne zapusti!

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!