< Psalmi 123 >
1 Hodočasnička pjesma. Oči svoje uzdižem k tebi koji u nebesima prebivaš.
Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!
2 Evo, kao što su uprte oči slugu u ruke gospodara i oči sluškinje u ruke gospodarice tako su oči naše uprte u Jahvu, Boga našega, dok nam se ne smiluje.
Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
3 Smiluj nam se, Jahve, smiluj se nama jer se do grla nasitismo prezira.
Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.
4 Presita nam je duša podsmijeha obijesnih, poruga oholih.
Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.