< Psalmi 120 >

1 Hodočasnička pjesma Kad bijah u nevolji, Jahvi zavapih i on me usliša.
En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
2 Jahve, izbavi dušu moju od usana prijevarnih, od zlobna jezika!
Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
3 Kojim zlom da te prokunem, zlobni jeziče?
Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
4 Strelicama oštrim iz ratničke ruke i ugljevljem žarkim.
Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.
5 Jao meni što mi je boraviti u Mešeku i stanovati u šatorima kedarskim!
Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!
6 Predugo mi duša mora živjeti s mrziteljima mira.
Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
7 Kada o miru govorim, oni sile na rat.
Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

< Psalmi 120 >