< Psalmi 120 >
1 Hodočasnička pjesma Kad bijah u nevolji, Jahvi zavapih i on me usliša.
Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
2 Jahve, izbavi dušu moju od usana prijevarnih, od zlobna jezika!
HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
3 Kojim zlom da te prokunem, zlobni jeziče?
Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
4 Strelicama oštrim iz ratničke ruke i ugljevljem žarkim.
Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
5 Jao meni što mi je boraviti u Mešeku i stanovati u šatorima kedarskim!
Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
6 Predugo mi duša mora živjeti s mrziteljima mira.
Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
7 Kada o miru govorim, oni sile na rat.
Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!