Psalmi 120

1 Hodočasnička pjesma Kad bijah u nevolji, Jahvi zavapih i on me usliša.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 Jahve, izbavi dušu moju od usana prijevarnih, od zlobna jezika!

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Kojim zlom da te prokunem, zlobni jeziče?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Strelicama oštrim iz ratničke ruke i ugljevljem žarkim.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Jao meni što mi je boraviti u Mešeku i stanovati u šatorima kedarskim!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Predugo mi duša mora živjeti s mrziteljima mira.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Kada o miru govorim, oni sile na rat.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.