Psalmi 12

1 Zborovođi. U oktavi. Psalam. Davidov. U pomoć, Jahve, jer nestaje pobožnih, vjernosti nema više među ljudima!

Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

2 Svatko laže svome bližnjemu, govori usnama lažljivim i srcem dvoličnim.

HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

3 Istrijebi, Jahve, sve usne lažljive i jezik hvastavi;

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

4 one što zbore: “Jezik je naša snaga, naše su usne za nas: tko nam što može?”

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

5 “Zbog nevolje tlačenih i jauka ubogih sada ću ustati - govori Jahve - spasenje donijet' onom tko ga želi.”

dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

6 Riječi su Jahvine riječi iskrene, srebro prokušano, od zemlje odvojeno, sedam puta očišćeno.

»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

7 O Jahve, ti ćeš bdjeti nad nama, od naraštaja ovog čuvat' nas svagda,

HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

8 pa nek' se okolo vrzu zlotvori, nek' se izdižu ljudi najgori.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.