Psalmi 12

1 Zborovođi. U oktavi. Psalam. Davidov. U pomoć, Jahve, jer nestaje pobožnih, vjernosti nema više među ljudima!

Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

2 Svatko laže svome bližnjemu, govori usnama lažljivim i srcem dvoličnim.

Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

3 Istrijebi, Jahve, sve usne lažljive i jezik hvastavi;

De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

4 one što zbore: “Jezik je naša snaga, naše su usne za nas: tko nam što može?”

Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

5 “Zbog nevolje tlačenih i jauka ubogih sada ću ustati - govori Jahve - spasenje donijet' onom tko ga želi.”

dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

6 Riječi su Jahvine riječi iskrene, srebro prokušano, od zemlje odvojeno, sedam puta očišćeno.

For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

7 O Jahve, ti ćeš bdjeti nad nama, od naraštaja ovog čuvat' nas svagda,

Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

8 pa nek' se okolo vrzu zlotvori, nek' se izdižu ljudi najgori.

Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.