Psalmi 115
1 Ne nama, o Jahve, ne nama, već svom imenu slavu daj zbog ljubavi i vjernosti svoje.
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 Zašto da govore pogani: “TÓa gdje je Bog njihov?”
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Naš je Bog na nebesima, sve što mu se svidi to učini.
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 Idoli su njihovi srebro i zlato, ljudskih su ruku djelo.
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 Usta imaju, a ne govore, oči imaju, a ne vide.
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 Uši imaju, a ne čuju, nosnice, a ne mirišu.
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 Ruke imaju, a ne hvataju, noge imaju, a ne hodaju; glas im iz grla ne izlazi.
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 Takvi su i oni koji ih napraviše i svi koji se u njih uzdaju.
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 Dome Izraelov, u Jahvu se uzdaj! - On je štit i pomoćnik njihov.
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Dome Aronov, u Jahvu se uzdaj! - On je štit i pomoćnik njihov.
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 Štovatelji Jahvini, u Jahvu se uzdajte! - On je štit i pomoćnik njihov.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Jahve će se nas spomenut' i on će nas blagoslovit': blagoslovit će dom Izraelov, blagoslovit će dom Aronov,
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 blagoslovit će one koji se Jahve boje - i male i velike.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 Umnožio vas Jahve, vas i vaše sinove!
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 Blagoslovio vas Jahve koji stvori nebo i zemlju!
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 Nebo je nebo Jahvino, a zemlju dade sinovima čovječjim.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 Ne, Jahvu mrtvi ne hvale, nitko od onih što siđu u Podzemlje.
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 Mi živi, mi Jahvu slavimo sada i dovijeka. Aleluja.
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
