Psalmi 109
1 Zborovođi. Psalam. Davidov. Bože, diko moja, nemoj šutjeti!
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 Usta bezbožna i prijevarna na me se otvaraju, govore mi jezikom lažljivim,
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 riječima me mržnje okružuju, bezrazložno me napadaju.
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 Za moju me ljubav oni optužuju, a ja se samo molim.
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Uzvraćaju mi zlo za dobro, mržnju za ljubav moju.
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 “Digni protiv njega bezbožnika i tužitelj nek' mu stane zdesna!
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 Kad mu se bude sudilo, nek' bude osuđen, i molitva mu se za grijeh uzela!
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 Dani njegovi nek' budu malobrojni, njegovu službu nek' dobije drugi!
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 Djeca njegova nek' postanu siročad, a njegova žena udovica!
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 Nek' mu djeca budu skitnice, prosjaci, nek' budu bačena iz opustjelih domova!
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 Nek' mu lihvar prigrabi sav posjed, tuđinci nek' razgrabe plod muke njegove!
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 Nitko ne imao prema njemu samilosti, nitko se ne smilovao siročadi njegovoj!
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 Neka mu se zatre potomstvo, u drugome koljenu neka se utrne ime njegovo!
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 Spominjao se Jahve grijeha njegovih, i grijeh njegove majke nek' se ne izbriše:
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 nek budu svagda Jahvi pred očima! Neka se sa zemlje izbriše spomen njihov!”
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 Jer se ne spomenu da čini milosrđe, već proganjaše bijedna i uboga i u smrt gonjaše čovjeka srca shrvana.
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 Prokletstvo je ljubio, pa neka ga stigne; blagoslova ne htjede, daleko nek' je od njega!
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 Prokletstvom nek' se odjene kao haljinom, neka kao voda uđe u njega i kao ulje u kosti njegove.
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 Bilo mu haljinom kojom se pokriva, pojas kojim se svagda paše!
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Tako nek' plati Jahve tužiteljima mojim koji zlo govore protiv duše moje!
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 A ti, Jahve, Gospode, rad imena svog zauzmi se za me, spasi me jer je dobrostiva ljubav tvoja!
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 Jer bijedan sam i ubog, i srce je moje ranjeno u meni.
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 K'o sjena što se naginje ja nestajem, progone me kao skakavca.
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 Od posta mi koljena klecaju i tijelo moje omrša.
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Ruglom sam njima postao, kimaju glavom kad me vide.
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 Pomozi mi, Jahve, Bože moj, po doborti me svojoj spasi!
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 Nek' upoznaju da je ovo ruka tvoja i da si ti ovo učinio, Jahve!
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 Oni nek' proklinju, ti blagoslivljaj; nek' se postide koji se na me podižu, a sluga tvoj nek' se raduje!
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Stidom nek' se odjenu tužitelji moji i sramotom svojom nek' se k'o plaštem pokriju!
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Slavit ću Jahvu iz svega grla i hvalit' ga u veliku mnoštvu
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 jer stoji s desne siromahu da mu dušu spasi od sudaca.
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
