Psalmi 108

1 Pjesma. Psalam. Davidov. Moje je srce sigurno, Bože, sigurno je srce moje: pjevat ću i svirati.

En Sang. En Salme af David.

2 Probudi se, dušo moja! Probudi se, harfo i citaro! Probudit ću zoru jutarnju.

Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vaagn op, min Ære!

3 Hvalit ću te, Jahve, među narodima, među pucima tebi ću pjevati,

Harpe og Citer, vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.

4 jer do neba je dobrota tvoja, do oblaka tvoja vjernost.

Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

5 Uzvisi se, Bože, nad nebesa, slava tvoja nek' je nad svom zemljom!

thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

6 Da ti se ljubimci izbave, desnicom pomozi, usliši nas!

Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

7 Bog reče u svom Svetištu: “Šekem ću razdijelit' kličući, dolinu ću Sukot izmjeriti.

Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

8 Moj je Gilead, moj Manaše, Efrajim mi kaciga, Judeja žezlo moje!

Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

9 Moab je sud iz kojeg se umivam, na Edom ću baciti obuću, nad Filistejcem slaviti pobjedu!”

mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

10 Tko će me dovesti do utvrđena grada, tko će me dovesti do Edoma?

Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

11 Zar nećeš ti, o Bože, što nas odbaci? Zar nećeš više, Bože, sa četama našim?

Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

12 Pomozi nam protiv dušmana, jer je ljudska pomoć ništavna!

Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

13 S Božjom pomoću hrabro ćemo se boriti, Bog će zgaziti naše dušmane.

Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!