Psalmi 107
1 Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je dovijeka ljubav njegova!
Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
2 Tako nek' reknu svi otkupljenici koje Jahve otkupi iz ruke dušmanske
So segjer Herrens utløyste, som han hev løyst ut or naudi,
3 i koje skupi iz svih zemalja, s istoka i sa zapada, sa sjevera i s juga.
som han hev sanka i hop frå landi, frå aust og frå vest, frå nord og frå havet.
4 Lutahu pustinjom, u samoći pustoj, puta ne nalazeć' do naseljena grada.
Dei for vilt i øydemarki, i vegløysa, dei fann ingen by til å bu i.
5 Gladni su bili, žeđu izmoreni, duša je klonula u njima.
Hungrige og tyrste var dei, deira sjæl vanmegtast i deim.
6 Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi, i on ih istrže iz svih nevolja.
Då ropa dei til Herren i si naud, or deira trengslor fria han deim ut,
7 Pravim ih putem pÓovede da stignu ka gradu naseljenu.
og han førde deim på rett veg, so dei gjekk til ein by dei kunde bu i.
8 Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni,
9 Jer gladnu dušu on nasiti, dušu izgladnjelu on napuni dobrima.
for han metta den tyrste sjæl, og den hungrige sjæl fyllte han med godt.
10 U mraku sjeđahu i u tmini, sputani bijedom i gvožđima,
Dei sat i myrker og daudeskugge, bundne i stakarsdom og jarn,
11 jer su prkosili besjedama Božjim i prezreli naum Svevišnjega.
av di dei hadde tråssa mot Guds ord og vanvyrdt råderne frå den Høgste.
12 Srce im stoga skrši patnjama: posrtahu, a ne bješe nikog da im pomogne.
Og han bøygde deira hjarto med liding, dei snåva, og der var ingen hjelpar.
13 Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
Då ropa dei til Herren i si naud, frå deira trengslor frelste han deim.
14 Izvede ih iz tmina i mraka, raskide okove njihove.
Han førde deim ut or myrker og daudeskugge, og deira band reiv han sund.
15 Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni;
16 Jer razbi vrata mjedena i gvozdene polomi zasune.
for han krasa koparportar og hogg sund jarnbommar.
17 Zbog svojih bezakonja bolovahu oni, ispaštajuć' svoje opačine:
Dårar var dei for sin brotsveg, og for sine misgjerningar vart dei plåga.
18 svako se jelo gadilo duši njihovoj, do vrata smrti oni dođoše.
Deira sjæl vart leid av all mat, og dei kom nær til daudens portar.
19 Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
Då ropa dei til Herren i si naud; frå deira trengslor frelste han deim.
20 Riječ svoju posla da ih ozdravi i život im spasi od jame grobne.
Han sende sitt ord og lækte deim og berga deim frå deira graver.
21 Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni
22 Nek' prinose žrtve zahvalnice i kličući nek' djela njegova kazuju!
og ofra takkoffer og fortelja um hans verk med fagnad.
23 Oni koji lađama zaploviše morem da po vodama silnim trguju:
Dei som for ut på havet med skip, og som dreiv handel på dei store vatni,
24 oni vidješe djela Jahvina, čudesa njegova na pučini.
dei såg Herrens gjerningar og hans underverk på djupet.
25 On reče i olujni se vjetar uzvitla što u visinu diže valove mora.
Han tala og let det koma ein stormvind, og denne reiste havsens bylgjor.
26 Do neba se dizahu, u bezdan se spuštahu, u nevolji duša im ginula.
Dei for upp imot himmelen, dei for ned i djupi, deira sjæl miste modet i ulukka.
27 Teturahu i posrtahu kao pijani, sva ih je mudrost izdala.
Dei raga og tumla som drukne, og all deira visdom vart til inkjes.
28 Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
Då ropa dei til Herren i si naud, or deira trengslor førde han deim ut.
29 Smiri oluju u tih povjetarac, valovi morski umukoše.
Han let storm verta til stilla, og bylgjorne kringum deim tagna.
30 Obradovaše se tišini, u željenu luku on ih povede.
Og dei vart glade då dei lagde seg, og han førde deim til den hamni dei ynskte.
31 Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni
32 Neka ga uzvisuju u narodnom zboru, neka ga hvale u vijeću staraca!
og høglova honom i folkesamling og lovsyngja honom der dei gamle sit saman.
33 On pretvori rijeke u pustinju, a izvore vodene u žednu zemlju;
Han gjorde elvar til ei øydemark og vatskjeldor til eit turrlende,
34 plodonosnu zemlju u slanu pustaru zbog zloće žitelja njezinih.
fruktsamt land til ei saltheid, for deira vondskap skuld, som budde der.
35 On obrati pustinju u jezero, a zemlju suhu u vodene izvore
Han gjorde øydemark til innsjø og turrlende til vatskjeldor.
36 i naseli ondje izgladnjele te podigoše grad gdje će živjeti.
Og han let hungrige bu der, og dei bygde ein by til å bu i.
37 Zasijaše njive, posadiše vinograde što im doniješe obilnu ljetinu.
Og dei sådde åkrar og planta vinhagar, og dei fekk grøda til å hausta.
38 I on ih blagoslovi te se namnožiše silno i stada im se ne smanjiše.
Og han velsigna deim, og dei auka mykje, og av fe gav han deim ikkje lite.
39 Prorijeđeni bjehu i prezreni pod teretom patnja i nevolja.
So minka dei att og vart nedbøygde av trykk og trengsla og sorg.
40 Onaj što izlijeva prezir na knezove pusti ih da po bespuću pustom lutaju.
Han som renner ut vanvyrdnad yver hovdingar og let deim villast i veglaus øydemark,
41 Iz nevolje pÓodiže ubogog i obitelji k'o stada ÓumnožÄi.
han lyfte upp den fatige or vesaldomen og auka ætterne som ei hjord.
42 Videć' to, čestiti neka se raduju, a zloća neka sebi usta začepi!
Dei ærlege ser det og gled seg, og all vondskap let att sin munn.
43 Tko je mudar nek' o svemu tom razmišlja i nek' uvidi dobrotu Jahvinu!
Den som er vis, han gjeve gaum etter dette, og dei må merke Herrens nådegjerningar.
