Psalmi 107
1 Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je dovijeka ljubav njegova!
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Tako nek' reknu svi otkupljenici koje Jahve otkupi iz ruke dušmanske
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 i koje skupi iz svih zemalja, s istoka i sa zapada, sa sjevera i s juga.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Lutahu pustinjom, u samoći pustoj, puta ne nalazeć' do naseljena grada.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Gladni su bili, žeđu izmoreni, duša je klonula u njima.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi, i on ih istrže iz svih nevolja.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Pravim ih putem pÓovede da stignu ka gradu naseljenu.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 Jer gladnu dušu on nasiti, dušu izgladnjelu on napuni dobrima.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 U mraku sjeđahu i u tmini, sputani bijedom i gvožđima,
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 jer su prkosili besjedama Božjim i prezreli naum Svevišnjega.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Srce im stoga skrši patnjama: posrtahu, a ne bješe nikog da im pomogne.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Izvede ih iz tmina i mraka, raskide okove njihove.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 Jer razbi vrata mjedena i gvozdene polomi zasune.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Zbog svojih bezakonja bolovahu oni, ispaštajuć' svoje opačine:
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 svako se jelo gadilo duši njihovoj, do vrata smrti oni dođoše.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Riječ svoju posla da ih ozdravi i život im spasi od jame grobne.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Nek' prinose žrtve zahvalnice i kličući nek' djela njegova kazuju!
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Oni koji lađama zaploviše morem da po vodama silnim trguju:
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 oni vidješe djela Jahvina, čudesa njegova na pučini.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 On reče i olujni se vjetar uzvitla što u visinu diže valove mora.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Do neba se dizahu, u bezdan se spuštahu, u nevolji duša im ginula.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Teturahu i posrtahu kao pijani, sva ih je mudrost izdala.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Smiri oluju u tih povjetarac, valovi morski umukoše.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Obradovaše se tišini, u željenu luku on ih povede.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Neka ga uzvisuju u narodnom zboru, neka ga hvale u vijeću staraca!
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 On pretvori rijeke u pustinju, a izvore vodene u žednu zemlju;
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 plodonosnu zemlju u slanu pustaru zbog zloće žitelja njezinih.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 On obrati pustinju u jezero, a zemlju suhu u vodene izvore
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 i naseli ondje izgladnjele te podigoše grad gdje će živjeti.
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Zasijaše njive, posadiše vinograde što im doniješe obilnu ljetinu.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 I on ih blagoslovi te se namnožiše silno i stada im se ne smanjiše.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Prorijeđeni bjehu i prezreni pod teretom patnja i nevolja.
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 Onaj što izlijeva prezir na knezove pusti ih da po bespuću pustom lutaju.
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Iz nevolje pÓodiže ubogog i obitelji k'o stada ÓumnožÄi.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Videć' to, čestiti neka se raduju, a zloća neka sebi usta začepi!
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Tko je mudar nek' o svemu tom razmišlja i nek' uvidi dobrotu Jahvinu!
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
