Psalmi 106
1 Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je vječna ljubav njegova!
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Tko će izreć' djela moći Jahvine, tko li mu iskazat' sve pohvale?
Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
3 Blaženi što drže naredbe njegove i čine pravo u svako doba!
Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
4 Sjeti me se, Jahve, po dobroti prema svome puku, pohodi me spasenjem svojim
Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
5 da uživam sreću izabranih tvojih, da se radujem radosti naroda tvoga, da tvojom se baštinom ponosim.
at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
6 Zgriješismo kao oci naši, činismo bezakonje, bezbožno radismo.
Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
7 Oci naši u Egiptu, nehajni za čudesa tvoja, ne spominjahu se velike ljubavi tvoje, već na Svevišnjeg digoše se na Crvenom moru.
Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
8 Al' on ih izbavi rad' imena svoga da pokaže silu svoju.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
9 Zapovjedi Crvenome moru, i presahnu ono, provede ih izmed valÄa kao kroz pustinju.
han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
10 Iz ruku mrzitelja njih izbavi, oslobodi iz ruku dušmana.
han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
11 I prekriše vode neprijatelje njine, ne ostade nijednoga od njih.
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
12 Vjerovahu riječima njegovim i hvale mu pjevahu.
da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
13 Zaboraviše brzo djela njegova, ne uzdaše se u volju njegovu.
Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
14 Pohlepi se daše u pustinji, iskušavahu Boga u samoći.
de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
15 I dade im što iskahu, al' u duše njine on groznicu posla.
saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
16 Zavidješe tada Mojsiju u taboru, Aronu, kog posveti Jahve.
De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
17 Otvori se zemlja, Datana proždrije, Abiramovo pokri mnoštvo.
Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
18 Oganj pade na sve mnoštvo njino i zlotvore plamen sažga.
Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
19 Načiniše tele na Horebu, klanjahu se liku od zlata slivenu.
De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
20 Zamijeniše Slavu svoju likom bika što proždire travu.
de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
21 Zaboraviše Boga, koji ih izbavi u Egiptu znamenja čineći
de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
22 i čudesa u Kamovoj zemlji i strahote na Crvenome moru.
Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
23 Već namisli da ih satre, al' Mojsije, izabranik njegov, zauze se za njih da srdžbu mu odvrati, te ih ne uništi.
Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
24 Prezreše oni zemlju željkovanu ne vjerujuć' njegovoj riječi.
De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
25 Mrmljahu pod šatorima svojim, ne poslušaše glasa Jahvina.
men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
26 Zakle se tada podignutom rukom: sve će ih pokosit' u pustinji,
da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
27 potomstvo njino međ' narode razbacat', njih razasut' po zemljama.
splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
28 Posvetiše se Baal Peoru i jedoše žrtve bogova mrtvih.
De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
29 Razjariše ga nedjelima svojim, i on na njih pošast baci.
de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
30 Al' se Pinhas diže, sud izvrši i pošasti nesta tada.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
31 U zasluge to mu uđe u sva pokoljenja dovijeka.
og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
32 Razjariše ga opet kraj voda meripskih, i Mojsija zlo pogodi zbog njih,
De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
33 jer mu duh već ogorčiše, nesmotrenu riječ izusti.
thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
34 I ne istrijebiše naroda za koje im Jahve bješe naredio.
De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
35 S poganima miješahu se, naučiše djela njina.
med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
36 Štovahu likove njihove, koji im postaše zamka.
deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
37 Žrtvovahu sinove svoje i svoje kćeri zlodusima.
til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
38 Prolijevahu krv nevinu, krv sinova i kćeri svojih, koje žrtvovahu likovima kanaanskim. Zemlja bješe krvlju okaljana,
de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
39 djelima se svojim uprljaše, učiniše preljub svojim nedjelima.
de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
40 Na svoj narod Jahve srdžbom planu, zgadi mu se njegova baština.
Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
41 Predade ih u ruke pogana te vladahu njima mrzitelji njini.
han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
42 Mučili ih neprijatelji i tlačili rukom svojom.
deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
43 Prečesto ih izbavljaše, al' ga razjariše naumima svojim: pokošeni bjehu za bezakonja svoja.
Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
44 On pogleda opet na nevolju njinu kad njihove molitve začu
dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
45 i sjeti se svog Saveza s njima, sažali se na njih u velikom milosrđu svome.
han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
46 Učini da nađu milost u onih što ih bjehu zarobili.
han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
47 Spasi nas, Jahve, Bože naš, i saberi nas od bezbožnih naroda da slavimo tvoje sveto ime, da se tvojom slavom ponosimo.
Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48 Blagoslovljen Jahve, Bog Izraelov, od vijeka dovijeka! I sav narod neka kaže: “Amen! Aleluja!”
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
