< Psalmi 103 >
1 Davidov. Blagoslivljaj Jahvu, dušo moja, i sve što je u meni, sveto ime njegovo!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Blagoslivljaj Jahvu, dušo moja, i ne zaboravi dobročinstva njegova:
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 on ti otpušta sve grijehe tvoje, on iscjeljuje sve slabosti tvoje;
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 on ti od propasti čuva život, kruni te dobrotom i ljubavlju;
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 život ti ispunja dobrima, k'o orlu ti se mladost obnavlja.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Jahve čini pravedna djela i potlačenima vraća pravicu,
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Mojsiju objavi putove svoje, sinovima Izraelovim djela svoja.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Milosrdan i milostiv je Jahve, spor na srdžbu i vrlo dobrostiv.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Jarostan nije za vječna vremena niti dovijeka plamti srdžba njegova.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Ne postupa s nama po grijesima našim niti nam plaća po našim krivnjama.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Jer kako je nebo visoko nad zemljom, dobrota je njegova s onima koji ga se boje.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Kako je istok daleko od zapada, tako udaljuje od nas bezakonja naša.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Kako se otac smiluje dječici, tako se Jahve smiluje onima što ga se boje.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Jer dobro zna kako smo sazdani, spominje se da smo prašina.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Dani su čovjekovi kao sijeno, cvate k'o cvijetak na njivi;
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 jedva ga dotakne vjetar, i već ga nema, ne pamti ga više ni mjesto njegovo.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Al' ljubav Jahvina vječna je nad onima što ga se boje i njegova pravda nad sinovima sinova,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 nad onima što njegov Savez čuvaju i pamte mu zapovijedi da ih izvrše.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Jahve u nebu postavi prijestolje svoje, i kraljevska vlast svemir mu obuhvaća.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Blagoslivljajte Jahvu, svi anđeli njegovi, vi jaki u sili, što izvršujete naredbe njegove, poslušni riječi njegovoj!
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Blagoslivljajte Jahvu, sve vojske njegove, sluge njegove koje činite volju njegovu!
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Blagoslivljajte Jahvu, sva djela njegova, na svakome mjestu vlasti njegove: blagoslivljaj Jahvu, dušo moja!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!