Psalmi 102
1 Molitva nevoljnika koji je klonuo pa svoju tugu izlijeva Jahve, usliši molitvu moju, i vapaj moj k tebi da dođe!
(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
2 Nemoj sakrivati lice od mene u dan moje nevolje! Prigni k meni uho svoje: kad te prizovem, brzo me usliši!
skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
3 Jer moji dani nestaju poput dima, a moje kosti gore kao oganj.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
4 Srce mi se suši kao pokošena trava i kruh svoj zaboravljam jesti.
mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
5 Od snažnih jecaja mojih kosti mi uz kožu prionuše.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
6 Sličan sam čaplji u pustinji, postah k'o ćuk na pustoj razvalini.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
7 Ne nalazim sna i uzdišem k'o samotan vrabac na krovu.
om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
8 Svagda me grde dušmani moji; mnome se proklinju što bjesne na me.
mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
9 Pepeo jedem poput kruha, a piće svoje miješam sa suzama
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
10 zbog tvoje ljutine i gnjeva, jer si me digao i bacio.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
11 Moji su dani k'o oduljena sjena, a ja se, gle, sušim poput trave.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
12 A ti, o Jahve, ostaješ dovijeka i tvoje ime kroza sva koljena.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
13 Ustani, smiluj se Sionu: vrijeme je da mu se smiluješ - sada je čas!
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
14 Jer milo je slugama tvojim kamenje njegovo, žale ruševine njegove.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
15 Tad će se pogani bojati, Jahve, imena tvojega i svi kraljevi zemlje slave tvoje
Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
16 kad Jahve opet sazda Sion, kad se pokaže u slavi svojoj,
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
17 kad se osvrne na prošnju ubogih i ne prezre molitve njihove.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
18 Nek' se zapiše ovo za budući naraštaj, puk što nastane neka hvali Jahvu.
For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
19 Jer Jahve gleda sa svog uzvišenog svetišta, s nebesa na zemlju gleda
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
20 da čuje jauke sužnjeva, da izbavi smrti predane,
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
21 da se na Sionu navijesti ime Jahvino i njegova hvala u Jeruzalemu
at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
22 kad se narodi skupe i kraljevstva da služe Jahvi.
når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
23 Putem je istrošio sile moje, skratio mi dane.
Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
24 Rekoh: “Bože moj, nemoj me uzeti u sredini dana mojih! Kroza sva koljena traju godine tvoje.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
25 U početku utemelji zemlju, i nebo je djelo ruku tvojih.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
26 Propast će, ti ćeš ostati, sve će ostarjeti kao odjeća. Mijenjaš ih poput haljine i nestaju:
de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
27 ti si uvijek isti - godinama tvojim nema kraja.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
28 Djeca će tvojih slugu živjeti u miru i potomstvo će njihovo trajati pred tobom.
Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
