< Psalmi 10 >

1 LAMED Zašto, Jahve, stojiš daleko, zašto se skrivaš u dane tjeskobe?
Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
2 Obijesni bezbožnik jadnika goni, u zamke ga hvata koje mu postavi.
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
3 Bezbožnik se pohlepom hvali, NUN lakomac psuje i Jahvu prezire.
thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
4 Bezbožnik zbori u obijesti svojoj: “Ne, istrage nema! TÓa ni Boga nema!” I u tome sva mu je misao.
Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
5 Puti su mu svagda uspješni, na sudove tvoje on i ne misli, sve protivnike svoje prezire.
Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
6 U srcu veli: “Neću posrnuti! Ni u kojem koljenu neću biti nesretan.”
Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
7 PE Usta mu puna kletve, lukavstva i prijevare, pod jezikom njegovim muka i nesreća.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
8 U zasjedi čuči pokraj ograda, potajno ubija nevina, AJIN očima siromaha vreba.
han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
9 U zaklonu sjedi k'o lav u pećini, vreba da opljačka jadnika i da ga povuče u mrežu.
han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
10 Pritajen čuči na zemlji, od nasilja mu siromasi padaju.
han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
11 U srcu svome veli: “ZÓaboravi Gospod, odvrati lice i nikoga ne vidi!”
Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
12 KOF Ustani, Gospode Bože, podigni ruku, ne zaboravi siromaha.
Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
13 Zašto da bezbožnik prezire Boga, zašto da kaže u srcu: “Neće kazniti!”
Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
14 REŠ Jer ti vidiš, gledaš jad i nevolju, u ruci je mjeriš. Siromah se tebi predaje, ubogu ti si pomoć!
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
15 ŠIN Pakosnu grešniku satri mišicu, kazni mu pakost da je više ne bude!
Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
16 Jahve je kralj u vijeke vjekova, iz zemlje njegove nestat će pogana.
HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
17 TAU Počuj, o Jahve, čežnju siromašnih, okrijepi im srce, uho prikloni:
du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
18 da zaštitiš pravo ubogih i tlačenih, da straha više ne zadaje čovjek zemljanÄi.
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

< Psalmi 10 >