Psalmi 10

1 LAMED Zašto, Jahve, stojiš daleko, zašto se skrivaš u dane tjeskobe?

Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødens Tider?

2 Obijesni bezbožnik jadnika goni, u zamke ga hvata koje mu postavi.

Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte.

3 Bezbožnik se pohlepom hvali, NUN lakomac psuje i Jahvu prezire.

Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig, Herren foragter han.

4 Bezbožnik zbori u obijesti svojoj: “Ne, istrage nema! TÓa ni Boga nema!” I u tome sva mu je misao.

Den ugudelige sætter Næsen højt og siger: Der er ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker.

5 Puti su mu svagda uspješni, na sudove tvoje on i ne misli, sve protivnike svoje prezire.

Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender.

6 U srcu veli: “Neću posrnuti! Ni u kojem koljenu neću biti nesretan.”

Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke.

7 PE Usta mu puna kletve, lukavstva i prijevare, pod jezikom njegovim muka i nesreća.

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab.

8 U zasjedi čuči pokraj ograda, potajno ubija nevina, AJIN očima siromaha vreba.

Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage.

9 U zaklonu sjedi k'o lav u pećini, vreba da opljačka jadnika i da ga povuče u mrežu.

Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer paa at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn.

10 Pritajen čuči na zemlji, od nasilja mu siromasi padaju.

Knuste synke disse hen, og for hans vældige falde de svage.

11 U srcu svome veli: “ZÓaboravi Gospod, odvrati lice i nikoga ne vidi!”

Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.

12 KOF Ustani, Gospode Bože, podigni ruku, ne zaboravi siromaha.

Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!

13 Zašto da bezbožnik prezire Boga, zašto da kaže u srcu: “Neće kazniti!”

Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.

14 REŠ Jer ti vidiš, gledaš jad i nevolju, u ruci je mjeriš. Siromah se tebi predaje, ubogu ti si pomoć!

Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.

15 ŠIN Pakosnu grešniku satri mišicu, kazni mu pakost da je više ne bude!

Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.

16 Jahve je kralj u vijeke vjekova, iz zemlje njegove nestat će pogana.

Herren er Konge evindelig, og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.

17 TAU Počuj, o Jahve, čežnju siromašnih, okrijepi im srce, uho prikloni:

Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader dit Øre mærke derpaa

18 da zaštitiš pravo ubogih i tlačenih, da straha više ne zadaje čovjek zemljanÄi.

for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.