Mudre Izreke 1
1 Mudre izreke Salomona, sina Davidova, kralja izraelskog:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 da se spozna mudrost i pouka, da se shvate razumne riječi;
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 da se primi umna pouka, pravda i pravica i nepristranost;
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 da se dade pamet neiskusnima, mladiću znanje i umijeće;
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 kad mudar čuje, da umnoži znanje, a razuman steče mudrije misli;
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 da razumije izreke i prispodobe, riječi mudraca i njihove zagonetke.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 Strah je Gospodnji početak spoznaje, ali ludi preziru mudrost i pouku.
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Poslušaj, sine moj, pouku oca svoga i ne odbacuj naputka svoje majke!
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 Jer će ti biti ljupki vijenac na glavi i ogrlica oko tvoga vrata.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Sine moj, ako te grešnici mame, ne pristaj;
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 ako bi rekli: “Hodi s nama, da vrebamo krv, čekamo u zasjedi nevina ni za što;
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 naplijenit ćemo svakojaka blaga, napuniti svoje kuće plijenom;
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 bacat ćeš s nama svoj ždrijeb, svi ćemo zajedno imati jednu kesu.”
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 Sine moj, ne idi s njima na put, makni nogu od njihove staze.
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Jer na zlo trče svojim nogama i hite prolijevati krv.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Jer uzalud je razapinjati mrežu pred očima svima pticama.
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 A oni vrebaju vlastitu krv, postavljaju zasjedu svojemu životu.
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Takva je sudba svih lakomih na ružan dobitak: on ih života stane.
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Mudrost glasno uzvikuje na ulici, na trgovima diže svoj glas;
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 propovijeda po bučnim uglovima, na otvorenim gradskim vratima govori svoje riječi:
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 “Dokle ćete, vi glupi, ljubiti glupost i dokle će podsmjevačima biti milo podsmijevanje, i dokle će bezumnici mrziti znanje?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 Poslušajte moju opomenu! Gle, svoj duh pred vas izlijevam, hoću vas poučiti svojim riječima.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Koliko sam vas zvala, a vi ste odbijali; pružala sam ruku, ali je nitko ne opazi.
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 Nego ste odbacili svaki moj savjet i niste poslušali moje opomene;
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 zato ću se i ja smijati vašoj propasti, rugat ću se kad vas obuzme tjeskoba:
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 kad navali na vas strah kao nevrijeme i zgrabi vas propast kao vihor, kad navali na vas nevolja i muka.
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Tada će me zvati, ali se ja neću odazvati; tražit će me, ali me neće naći.
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Jer su mrzili spoznaju i nisu izabrali Gospodnjeg straha
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 niti su poslušali moj savjet, nego su prezreli svaku moju opomenu.
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 Zato će jesti plod svojeg vladanja i nasititi se vlastitih savjeta.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 Jer glupe će ubiti njihovo odbijanje, a nemar će upropastiti bezumne.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 A tko sluša mene, bezbrižan ostaje i spokojno živi bez straha od zla.”
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
