Mudre Izreke 8
1 Ne propovijeda li mudrost i ne diže li razboritost svoj glas?
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
2 Navrh brda, uza cestu, na raskršćima stoji,
Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 kod izlaza iz grada, kraj ulaznih vrata, ona glasno viče:
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
4 “Vama, o ljudi, propovijedam i upravljam svoj glas sinovima ljudskim.
Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Shvatite mudrost, vi neiskusni, a vi nerazumni, urazumite srce.
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6 Slušajte, jer ću zboriti o važnim stvarima, i moje će usne otkriti što je pravo.
Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
7 Jer moje nepce zbori istinu i zloća je mojim usnama mrska.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Sve su riječi mojih usta pravične, u njima nema ništa ni krivo ni prijetvorno.
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 Sve su one jasne razboritomu i pravedne onomu tko je stekao spoznaju.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
10 Primajte radije moju pouku no srebro i znanje požudnije od zlata.
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 Jer mudrost je vrednija od biserja i nikakve se dragocjenosti ne mogu porediti s njom.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
12 Ja, mudrost, boravim s razboritošću i posjedujem znanje umna djelovanja.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
13 Strah Gospodnji mržnja je na zlo. Oholost, samodostatnost, put zloće i usta puna laži - to ja mrzim.
HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Moji su savjet i razboritost, ja sam razbor i moja je jakost.
Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Po meni kraljevi kraljuju i velikaši dijele pravdu.
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 Po meni knezuju knezovi i odličnici i svi suci zemaljski.
ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
17 Ja ljubim one koji ljube mene i nalaze me koji me traže.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 U mene je bogatstvo i slava, postojano dobro i pravednost.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Moj je plod bolji od čista i žežena zlata i moj je prihod bolji od čistoga srebra.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 Ja kročim putem pravde, sred pravičnih staza,
Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
21 da dadem dobra onima koji me ljube i napunim njihove riznice.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
22 Jahve me stvori kao počelo svoga djela, kao najraniji od svojih čina, u pradoba;
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 oblikovana sam još od vječnosti, odiskona, prije nastanka zemlje.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Rodih se kad još nije bilo pradubina, dok nije bilo izvora obilnih voda.
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 Rodih se prije nego su utemeljene gore, prije brežuljaka.
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 Kad još ne bijaše načinio zemlje, ni poljana, ni početka zemaljskom prahu;
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 kad je stvarao nebesa, bila sam nazočna, kad je povlačio krug na licu bezdana.
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 Kad je u visini utvrđivao oblake i kad je odredio snagu izvoru pradubina;
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 kad je postavljao moru njegove granice da mu se vode ne preliju preko obala, kad je polagao temelje zemlji,
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 bila sam kraj njega, kao graditeljica, bila u radosti, iz dana u dan, igrajući pred njim sve vrijeme:
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31 igrala sam po tlu njegove zemlje, i moja su radost djeca čovjekova.
leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Tako, djeco, poslušajte me, blago onima koji čuvaju moje putove.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33 Poslušajte pouku - da stečete mudrost i nemojte je odbaciti.
Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
34 Blago čovjeku koji me sluša i bdi na mojim vratima svaki dan i koji čuva dovratnike moje.
Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
35 Jer tko nalazi mene, nalazi život i stječe milost od Jahve.
Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
36 A ako se ogriješi o mene, udi svojoj duši: svi koji mene mrze ljube smrt.”
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
