Mudre Izreke 8
1 Ne propovijeda li mudrost i ne diže li razboritost svoj glas?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Navrh brda, uza cestu, na raskršćima stoji,
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 kod izlaza iz grada, kraj ulaznih vrata, ona glasno viče:
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 “Vama, o ljudi, propovijedam i upravljam svoj glas sinovima ljudskim.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Shvatite mudrost, vi neiskusni, a vi nerazumni, urazumite srce.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Slušajte, jer ću zboriti o važnim stvarima, i moje će usne otkriti što je pravo.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Jer moje nepce zbori istinu i zloća je mojim usnama mrska.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Sve su riječi mojih usta pravične, u njima nema ništa ni krivo ni prijetvorno.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Sve su one jasne razboritomu i pravedne onomu tko je stekao spoznaju.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Primajte radije moju pouku no srebro i znanje požudnije od zlata.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Jer mudrost je vrednija od biserja i nikakve se dragocjenosti ne mogu porediti s njom.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Ja, mudrost, boravim s razboritošću i posjedujem znanje umna djelovanja.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 Strah Gospodnji mržnja je na zlo. Oholost, samodostatnost, put zloće i usta puna laži - to ja mrzim.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Moji su savjet i razboritost, ja sam razbor i moja je jakost.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Po meni kraljevi kraljuju i velikaši dijele pravdu.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Po meni knezuju knezovi i odličnici i svi suci zemaljski.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Ja ljubim one koji ljube mene i nalaze me koji me traže.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 U mene je bogatstvo i slava, postojano dobro i pravednost.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Moj je plod bolji od čista i žežena zlata i moj je prihod bolji od čistoga srebra.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Ja kročim putem pravde, sred pravičnih staza,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 da dadem dobra onima koji me ljube i napunim njihove riznice.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 Jahve me stvori kao počelo svoga djela, kao najraniji od svojih čina, u pradoba;
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 oblikovana sam još od vječnosti, odiskona, prije nastanka zemlje.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Rodih se kad još nije bilo pradubina, dok nije bilo izvora obilnih voda.
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Rodih se prije nego su utemeljene gore, prije brežuljaka.
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 Kad još ne bijaše načinio zemlje, ni poljana, ni početka zemaljskom prahu;
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 kad je stvarao nebesa, bila sam nazočna, kad je povlačio krug na licu bezdana.
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 Kad je u visini utvrđivao oblake i kad je odredio snagu izvoru pradubina;
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 kad je postavljao moru njegove granice da mu se vode ne preliju preko obala, kad je polagao temelje zemlji,
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 bila sam kraj njega, kao graditeljica, bila u radosti, iz dana u dan, igrajući pred njim sve vrijeme:
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 igrala sam po tlu njegove zemlje, i moja su radost djeca čovjekova.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Tako, djeco, poslušajte me, blago onima koji čuvaju moje putove.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Poslušajte pouku - da stečete mudrost i nemojte je odbaciti.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Blago čovjeku koji me sluša i bdi na mojim vratima svaki dan i koji čuva dovratnike moje.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Jer tko nalazi mene, nalazi život i stječe milost od Jahve.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 A ako se ogriješi o mene, udi svojoj duši: svi koji mene mrze ljube smrt.”
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
