Mudre Izreke 5
1 Sine moj, čuj moju mudrost, prigni uho mojoj razboritosti
Son min, gjev agt på min visdom, lut øyra ned til mitt vit!
2 da sačuvaš oprez, da ti usne zadrže znanje.
So du kann halda deg gløggtenkt, og lipporne gøyma på kunnskap.
3 Jer s usana žene preljubnice kaplje med i nepce joj je glađe od ulja,
For honning dryp av skjøkjelippor, og hennar gom er sleipar’ enn olje,
4 ali je ona naposljetku gorka kao pelin, oštra kao dvosjekli mač.
men til slutt er ho beisk som malurt, kvass som eit tvieggja sverd.
Hennar føter stig ned til dauden, hennar fet fører radt til helheims. (Sheol h7585)
6 Ona ne pazi na put života, ne mari što su joj staze kolebljive.
Ho gjeng ikkje livsens stig, gålaus vinglar ho vegvill.
7 Zato me sada poslušaj, sine, i ne odstupaj od riječi mojih usta.
Og no, søner, høyr på meg, og vik ikkje frå det munnen min mæler!
8 Neka je put tvoj daleko od nje i ne približuj se vratima njezine kuće,
Lat din veg vera langt frå henne, kom’kje nær til husdøri hennar!
9 da drugima ne bi dao svoju slavu i okrutnima svoje godine;
Annars gjev du din vænleik til andre, åt ein hardstyrar åri dine.
10 da se ne bi tuđinci nasitili tvoga dobra i da tvoja zaslužba ne ode u tuđu kuću;
Av di eiga vil framande mettast, det du samla med stræv, kjem i annanmanns hus,
11 da ne ridaš na koncu kad ti nestane tijela i puti
so du lyt stynja til slutt når ditt hold og kjøt er upptært,
12 i da ne kažeš: “Oh, kako sam mrzio pouku i kako mi je srce preziralo ukor!
og segja: «Kor kunde eg hata tukt, og hjarta mitt vanvyrda age?
13 I ne slušah glasa svojih učitelja, niti priklonih uho onima što me poučavahu.
Kvi høyrde eg ikkje på meistrarne mine, og lydde på deim som lærde meg?
14 I umalo ne zapadoh u svako zlo, usred zbora i zajednice!”
Nær var eg komen ille i det midt i mengdi som sat til tings.»
15 Pij vodu iz svoje nakapnice i onu što teče iz tvoga studenca.
Drikk or din eigen brunn, det som renn or di eigi kjelda!
16 Moraju li se tvoji izvori razlijevati i tvoji potoci teći ulicama?
Skulde kjeldorne dine renna på gata, vatsbekkjerne dine ute på torgi?
17 Nego neka oni budu samo tvoji, a ne i tuđinaca koji su uza te.
Lat deim vera berre for deg, og ikkje for framande med deg!
18 Neka je blagoslovljen izvor tvoj i raduj se sa ženom svoje mladosti:
Kjelda di vere velsigna, gled du deg i din ungdoms viv.
19 neka ti je kao mila košuta i ljupka gazela, neka te grudi njene opajaju u svako doba, njezina ljubav zatravljuje bez prestanka!
Elskhugs-hindi, ynde-gasella - barmen hennar alltid deg kveikje, stødt vere du trylt av hennar kjærleik.
20 TÓa zašto bi se, sine moj, zanosio preljubnicom i grlio tuđinki njedra?
Kvi skulde du, son min, tryllast av onnor kona, og femna barmen på framand kvinna?
21 Jer pred Jahvinim su očima čovjekovi putovi i on motri sve njegove staze.
For Herren hev kvar manns vegar for augo, og han jamnar alle hans stigar.
22 Opakoga će uhvatiti njegova zloća i sapet će ga užad njegovih grijeha.
Den gudlause vert fanga i misgjerningarne sine, hans synde-band bind honom fast.
23 Umrijet će jer nema pouke, propast će zbog svoje goleme gluposti.
Han døyr av di han ikkje let seg aga, og ved sin store dårskap tumlar han i koll.
