Mudre Izreke 30
1 Riječi Agura, sina Jakeova, iz Mase; proročanstvo njegovo za Itiela, za Itiela i Ukala.
Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 Da, preglup sam da bih bio čovjek i nemam razbora čovječjeg.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Ne stekoh mudrosti i ne poznajem znanosti svetih!
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Tko uzađe na nebo i siđe? Tko uhvati vjetar u šake svoje? Tko sabra vode u plašt svoj? Tko postavi krajeve zemaljske? Kako se zove i kako mu se zove sin? Znaš li?
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Svaka je Božja riječ prokušana, štit onima koji se u nj uzdaju.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
6 Ne dodaji ništa njegovim riječima, da te ne prekori i ne smatra lažljivim.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Za dvoje te molim, ne uskrati mi, dok ne umrem:
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 udalji od mene licemjernu i lažnu riječ; ne daj mi siromaštva ni bogatstva: hrani me kruhom mojim dostatnim;
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
9 inače bih, presitivši se, zatajio tebe i rekao: “Tko je Jahve?” Ili bih, osiromašivši, krao i oskvrnio ime Boga svojega.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Ne klevetaj sluge gospodaru njegovu, jer bi te mogao kleti i ti morao okajati.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
11 Ima izrod koji kune oca svoga i ne blagoslivlje majke svoje!
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 Izrod koji za se misli da je čist, a od kala svojeg nije opran!
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 Izrod uznositih očiju koji visoko diže svoje trepavice!
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 Izrod komu su zubi mačevi i očnjaci noževi da proždiru nesretnike na zemlji i siromahe među ljudima!
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Pijavica ima dvije kćeri: “Daj! Daj!” Postoje tri stvari nezasitne i četiri koje ne kažu: “Dosta!”
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 Carstvo smrti, jalova utroba, zemlja nikad gasna vode i vatra koja nikad ne kaže: “Dosta!” (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
17 Oko koje se ruga ocu i odriče posluh majci iskljuvat će potočni gavrani i izjesti mladi orlovi.
Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Troje mi je nedokučivo, a četvrto ne razumijem:
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 put orlov po nebu, put zmijin po stijeni, put lađin posred mora i put muškarčev djevojci.
Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Takav je put preljubnice: najede se, obriše usta i veli: “Nisam sagriješila.”
Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
21 Od troga se zemlja ljulja, a četvrtoga ne može podnijeti:
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 od roba kad postane kralj i kad se prostak kruha nasiti,
En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 od puštenice kad se uda i sluškinje kad istisne svoju gospodaricu.
en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Četvero je maleno na zemlji, ali mudrije od mudraca:
Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 mravi, nejaki stvorovi, koji sebi ljeti spremaju hranu;
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 jazavci, stvorovi bez moći, što u stijeni grade sebi stan;
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 skakavci, koji nemaju kralja, a svi idu u poretku;
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 gušter, što se rukama hvata, a prodire u kraljevske palače.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Troje ima lijep korak, a četvero lijepo hodi:
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 lav, junak među zvijerima, koji ni pred kim ne uzmiče;
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 pijetao što se odvažno šeće među kokošima; jarac koji vodi stado; i kralj sa svojom vojskom.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 Ako si ludovao oholeći se ili to svjesno činio, stavi ruku na usta.
Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
33 Kad se mlijeko metÄe, izlazi maslac; kad se nos pritisne, poteče krv; kad se srdžba potisne, dobiva se spor.
Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
