Mudre Izreke 26

1 Kao snijeg ljeti ili kiša o žetvi, tako pristaju počasti bezumnomu.

Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.

2 Kao vrabac kad prhne i lastavica kad odleti, tako se i bezrazložna kletva ne ispunja.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.

3 Bič konju, uzda magarcu, a šiba leđima bezumnika.

En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.

4 Ne odgovaraj bezumniku po njegovoj ludosti, da mu i sam ne postaneš jednak.

Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.

5 Odgovori bezumniku po ludosti njegovoj, da se ne bi učinio sam sebi mudar.

Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.

6 Odsijeca noge sebi i gorčinu pije tko po bezumnom poruke šalje.

Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.

7 Klecava bedra u hromoga - mudra je izreka u ustima bezumničkim.

Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.

8 Kamen za praćku vezuje tko bezumnom iskazuje čast.

Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.

9 Trnovita grana u ruci pijanice: mudra izreka u ustima bezumnika.

Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.

10 Strijelac koji ranjava sve prolaznike: takav je onaj tko unajmljuje bezumnika.

Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.

11 Bezumnik se vraća svojoj ludosti kao što se pas vraća na svoju bljuvotinu.

Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.

12 Vidiš li čovjeka koji se sam sebi mudrim čini? Znaj, i od bezumnika ima više nade nego od njega!

Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

13 Lijenčina veli: “Zvijer je na putu, i lav je na ulicama.”

Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.

14 Kao što se vrata okreću na stožerima svojim, tako i lijenčina na postelji svojoj.

Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.

15 Lijenčina umače ruku u zdjelu, ali je ne može prinijeti ustima.

Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.

16 Lijenčina se čini sebi mudrijim od sedmorice koji umno odgovaraju.

Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.

17 Psa za uši hvata tko se, u prolazu, umiješa u raspru koja ga se ne tiče.

Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.

18 Kao bjesomučnik koji baca zublje, strelice i sije smrt,

Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,

19 takav je čovjek koji vara bližnjega svoga i veli: “Samo se našalih.”

saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?

20 Kad nestane drva, oganj se gasi, i kad više nema klevetnika, prestaje svađa.

Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

21 Ugljen je za žeravnicu i drvo za oganj, a svadljivac da raspaljuje svađu.

Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.

22 Klevetnikove su riječi kao slastice: spuštaju se u dno utrobe.

En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

23 Srebrna gleđa preko zemljana suđa: laskave usne i opako srce.

Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.

24 Mrzitelj hini usnama svojim, a u sebi nosi prijevaru;

Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.

25 ne vjeruj mu kad ljupkim glasom govori, jer u srcu mu je sedam grdila;

Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.

26 ako himbom skriva mržnju, njegova će se opačina otkriti na zboru.

Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.

27 Tko jamu kopa, sam u nju pada, i tko kamen valja, na njega se prevaljuje.

Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.

28 Lažljiv jezik mrzi svoje žrtve, laskava usta propast spremaju.

En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.