Mudre Izreke 23
1 Kad sjedneš blagovati s moćnikom. dobro pazi što je pred tobom;
Når du sit til bords hjå ein hovding, so agta vel på kven du hev fyre deg,
2 stavljaš nož sebi pod grlo ako si proždrljivac;
og set ein kniv på strupen din, um mathugen din er stor.
3 ne poželi slastica njegovih jer su jelo prijevarno.
Fys ikkje etter hans lostemat, for det er dårande føda.
4 Ne trudi se stjecati bogatstvo; okani se takve misli;
Mød deg ei med å verta rik, lat fara den klokskapen din!
5 usmjeriš li oči prema njemu, njega već nema jer načini sebi krila kao orao i odleti u nebo.
Lat ei augo fljuga til det som kverv, for det gjer seg vengjer, det er visst, som ein ørn som flyg til himmels.
6 Ne jedi jela zavidnikova, ne čezni za slasticama njegovim,
Et ikkje brød hjå den som misunner deg, og fys ikkje etter hans lostemat!
7 jer on je onakav kako u sebi misli: “Jedi i pij”, veli ti, ali mu srce nije s tobom.
For som han reknar ut i sjæli si, soleis er han. «Et og drikk!» han segjer til deg, men hjarta hans er ikkje med deg.
8 Zalogaj koji si pojeo izbljuvat ćeš, uzalud ćeš prosut' svoje ljupke riječi.
For biten din som du hev ete, lyt du spy upp att, og du hev spilt dine fagre ord.
9 Pred bezumnikom nemoj govoriti jer prezire tvoje umne riječi.
For øyro på dåren skal du ikkje tala, for han vanvyrder visdommen i dine ord.
10 Ne pomiči prastare međe i ne prodiri u polje siročadi,
Flyt ikkje gamall merkestein, og kom ei inn på åkrane åt faderlause.
11 jer je moćan njihov osvetnik: branit će njihovo pravo protiv tebe.
For deira målsmann er sterk, han skal føra saki deira imot deg.
12 Obrati pouci srce svoje i uho svoje riječima mudrim.
Vend hjarta ditt til age og øyro dine til kunnskaps ord!
13 Ne uskraćuj djetetu opomene, jer, udariš li ga šibom, neće umrijeti:
Lat ikkje guten vera utan age! Slær du han med riset, skal han ikkje døy.
Du slær han med riset, og sjæli hans bergar du frå helheim. (Sheol h7585)
15 Sine moj, kad ti je mudro srce, i ja se od srca veselim;
Son min, vert hjarta ditt vist, so gled seg og mitt hjarta,
16 i kliče sva nutrina moja kad ti usne govore što je pravo.
og nyro mine fegnast når lipporn’ dine talar det som rett er.
17 Neka ti srce ne zavidi grešnicima, nego neka ti uvijek bude u strahu Gospodnjem,
Lat ikkje hjarta ditt misunna syndarar, men stræva stødt etter gudlegdom.
18 jer imat ćeš budućnost i tvoja nada neće propasti.
For då er du viss på ei framtid, og di von skal ei verta til inkjes.
19 Slušaj, sine moj, i mudar budi i ravnim putem vodi srce svoje.
Høyr du, son min, og vert vis, og lat hjarta ditt ganga beint fram på vegen.
20 Ne druži se s vinopijama ni sa žderačima mesa,
Ver ikkje med millom vindrikkarar, millom deim som foret seg på kjøt.
21 jer pijanica i izjelica osiromaše i pospanac se oblači u krpe.
For drikkar og storetar fatig vert, og svevn gjev fillor for klæde.
22 Slušaj svoga oca, svoga roditelja, i ne prezri majku kad ostari.
Høyr på far din som avla deg, og vanvyrd ei mor di når ho vert gamall!
23 Pribavi istinu i ne prodaji je, steci mudrost, pouku i razbor.
Kjøp sanning og sel henne ikkje, visdom og age og vit.
24 Radovat će se otac pravednikov, i roditelj će se mudroga veseliti.
Storleg fegnast far til den rettferdige, og den som fær ein vis son, skal få gleda av han.
25 Neka se veseli otac tvoj i majka tvoja, i neka se raduje roditeljka tvoja.
Lat far din og mor di gleda seg, og ho som fødde deg, fegnast.
26 Daj mi, sine moj, srce svoje, i neka oči tvoje raduju putovi moji.
Son min, gjev meg hjarta ditt, og lat dine augo lika vegarne mine.
27 Jer bludnica je jama duboka i tuđinka tijesan zdenac.
For skjøkja er som djupe gravi og den framande kona som tronge brunnen,
28 Ona i vreba u zasjedi kao lupež i uvećava broj bezbožnika među ljudima.
ja, ho ligg på lur som ein ransmann, og ho aukar talet på utrue folk.
29 Komu: ah? komu: jao? komu: svađe? komu: uzdasi? komu: rane nizašto? komu: zamućene oči?
Kven hev sorg? Kven hev sut? Kven hev dragsmål? Kven hev klagemål? Kven hev sjølvvalde sår? Kven hev dimsynte augo?
30 Onima što kasno sjede kod vina, koji su došli kušati vino začinjeno.
Dei som drygjer lenge hjå vinen, dei som kjem og smakar på mjøden.
31 Ne gledaj na vino kad rujno iskri, kad se u čaši svjetlucavo prelijeva: pije se tako glatko,
Sjå ikkje på vinen kor han raudnar, kor vænt han smiler i staupet! lett renn han ned.
32 a na kraju ujeda kao zmija i žaca kao guja ljutica.
Men sidan han sting som ein slange og høgg som ein orm.
33 Oči će ti gledati tlapnje i srce govoriti ludosti.
Då skal augo dine sjå rare syner, og hjarta ditt talar tull og tøv.
34 I bit će ti kao da ležiš na pučini morskoj ili kao da ležiš navrh jarbola.
Du vert som låg du i havsens djup, eller låg i toppen av mastri.
35 “Izbiše me, ali me ne zabolje; istukoše me, ali ne osjetih; kad se otrijeznim, još ću tražiti.”
«Dei slo meg, men det gjorde’kje vondt, dei banka meg, men eg kjende det ikkje. Når skal eg vakna? Eg vil få tak i endå meir.»
