Mudre Izreke 19

1 Bolji je siromah koji živi u nedužnosti nego čovjek opakih usana i k tomu bezuman.

Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.

2 Revnost bez razboritosti nije dobra, i tko brzo hoda, spotiče se.

Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.

3 Ludost čovjeku kvari život, a srce mu se ljuti na Jahvu!

Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

4 Bogatstvo pribavlja mnoge prijatelje, a siromaha i njegov prijatelj ostavlja.

Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.

5 Lažljiv svjekok ne ostaje bez kazne, i tko širi laži, neće uteći.

Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

6 Mnogi laskaju licu odličnikovu i svatko je prijatelj čovjeku darežljivu.

Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.

7 Na siromaha mrze sva braća njegova, još više se udaljuju od njega prijatelji njegovi: on hlepi za dobrim riječima, ali ih ne nalazi!

Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.

8 Tko stječe razboritost, ljubi sebe, a tko čuva razum, nalazi sreću.

Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.

9 Lažljiv svjedok ne ostaje bez kazne, i tko širi laži, propada.

Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.

10 Ne dolikuje bezumnomu živjeti raskošno, a još manje sluzi vlast nad knezovima.

Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

11 Um čovjeka usteže od srdžbe, a čast mu je oprostiti krivicu.

Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse

12 Kraljev je gnjev kao rika lavlja, a njegova milost kao rosa bilju.

Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.

13 Nesreća je ocu svojemu bezuman sin, i neprestano prokišnjavanje svađe su ženine.

En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.

14 Kuća se i bogatstvo baštine od otaca, a od Jahve je žena razumna.

Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

15 Lijenost navlači čovjeku dubok san i nemarna duša gladuje.

Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.

16 Tko se drži zapovijedi, čuva život svoj, a tko ne pazi putove svoje, umire.

Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.

17 Jahvi pozaima tko je siromahu milostiv, i on će mu platiti dobročinstvo.

Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

18 Kažnjavaj sina svoga dok ima nade, ali ne idi za tim da ga ubiješ.

Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

19 Tko je jarostan, plaća globu, i kad ga štediš, samo uvećavaš njegov gnjev.

Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.

20 Slušaj savjet i primaj pouku, kako bi naposljetku postao mudar.

Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

21 Mnogo je namisli u srcu čovječjem, ali što Jahve naumi, to i bude.

Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.

22 Dražest je čovjekova u dobroti njegovoj, i bolji je siromah od lažljivca.

Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.

23 Strah Gospodnji daje život, i tko se njime ispuni, zlo ga ne pohodi.

At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

24 Lijenčina umače ruku u zdjelu, ali je ustima svojim ne prinosi.

Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.

25 Udari podsmjehivača, i lud se opameti; ukori razumnog, i shvatit će znanje.

Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.

26 Sin je sramotan i pokvaren tko zlostavlja oca i odgoni majku.

Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.

27 Prestani, sine moj, slušati naputke koji odvode od riječi spoznaje!

Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.

28 Nevaljao se svjedok podruguje pravdi i usta opakih gutaju nepravdu.

Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.

29 Pripravljene su kazne podsmjevačima i udarci za leđa bezumnika.

Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.