Mudre Izreke 17
1 Bolji je zalogaj suha kruha s mirom nego sa svađom kuća puna žrtvene pečenke.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 Razuman sluga vlada nad sinom sramotnim i s braćom će dijeliti baštinu.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Taljika je za srebro i peć za zlato, a srca iskušava Jahve sam.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Zločinac rado sluša usne prijevarne, i lažac spremno prisluškuje pogubnu jeziku.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Tko se ruga siromahu, podruguje se Stvoritelju njegovu, i tko se veseli nesreći, ne ostaje bez kazne.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Unuci su vijenac starcima, a sinovima ures oci njihovi.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 Ne dolikuje budali uzvišena besjeda, a još manje odličniku usne lažljive.
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Dar je čarobni kamen u očima onoga koji ga daje: kamo se god okrene, uspijeva.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Tko prikriva prijestup, traži ljubav, a tko glasinu širi, razgoni prijatelje.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 Razumna se ukor jače doima nego bezumna stotina udaraca.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Opak čovjek ide samo za zlom, ali se okrutan glasnik šalje na nj.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Bolje je nabasati na medvjedicu kojoj ugrabiše mlade nego na bezumnika u njegovoj ludosti.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Tko dobro zlom uzvraća neće ukloniti nesreću od doma svojeg.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Zametnuti svađu isto je kao pustiti poplavu: stoga prije nego svađa izbije, udalji se!
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Tko opravdava krivoga i tko osuđuje pravoga, obojica su mrski Jahvi.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Čemu novac u ruci bezumnomu? Da njime mudrost kupi, kad nema razbora!
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 Prijatelj ljubi u svako vrijeme, a u nevolji i bratom postaje.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Nerazuman čovjek daje ruku i jamči pred svojim bližnjim.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Grijeh ljubi tko ljubi svađu, i tko visoko diže svoja vrata, traži propast.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Opak srcem ne nalazi sreće, i komu je jezik zao, zapada u nesreću.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Tko rodi bezumna, na tugu mu je; a nije veseo ni otac budale.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 Veselo je srce izvrstan lijek, a neveseo duh suši kosti.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 Opaki prima dar iz njedara da bi iskrivio putove pravici.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 Razuman ima mudrost pred sobom, a bezumniku su oči na kraj zemlje.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 Briga je ocu bezuman sin i žalost roditeljki svojoj.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Ne valja kažnjavati pravednika, a nije pravo ni tući odličnike.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 Tko usteže svoje riječi, razumije mudrost, i razuman je čovjek mirna duha.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 I luđak se smatra mudrim kada šuti i razumnim kad susteže svoje usne.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
