Mudre Izreke 14
1 Ženska mudrost sagradi kuću, a ludost je rukama razgrađuje.
Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
2 Tko živi s poštenjem, boji se Jahve, a tko ide stranputicom, prezire ga.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
3 U luđakovim je ustima šiba za oholost njegovu, a mudre štite vlastite usne.
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
4 Gdje nema volova, prazne su jasle, a obilna je žetva od snage bikove.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Istinit svjedok ne laže, a krivi svjedok širi laž.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Podsmjevač traži mudrost i ne nalazi je, a razumni lako dolazi do znanja.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Idi od čovjeka bezumna jer nećeš upoznati usne što zbore znanje.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Mudrost je pametna čovjeka u tom što pazi na svoj put, a bezumnička ludost prijevara je.
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9 Luđacima je grijeh šala, a milost je Božja s poštenima.
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10 Srce poznaje svoj jad, i veselje njegovo ne može dijeliti nitko drugi.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Dom opakih propast će, a šator će pravednika procvasti.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12 Neki se put učini čovjeku prav, a na koncu vodi k smrti.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13 I u smijehu srce osjeća bol, a poslije veselja dolazi tuga.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Otpadnik se siti svojim prestupcima, a dobar čovjek svojim radom.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Glupan vjeruje svakoj riječi, a pametan pazi na korak svoj.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Mudar se boji i oda zla se uklanja, a bezuman se raspaljuje i bez straha je.
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17 Nagao čovjek čini ludosti, a razborit ih podnosi.
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 Glupaci baštine ludost, a mudre ovjenčava znanje.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Zli padaju ničice pred dobrima i opaki pred vratima pravednikovim.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20 I svom prijatelju mrzak je siromah, a bogataš ima mnogo ljubitelja.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Griješi tko prezire bližnjega svoga, a blago onomu tko je milostiv ubogima.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 Koji snuju zlo, ne hode li stranputicom, a zar nisu dobrota i vjernost s onima koji snuju dobro?
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23 U svakom trudu ima probitka, a pusto brbljanje samo je na siromaštvo.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 Mudrima je vijenac bogatstvo njihovo, a bezumnima kruna - njihova ludost.
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25 Istinit svjedok izbavlja duše, a tko laži širi, taj je varalica.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 U strahu je Gospodnjem veliko pouzdanje i njegovim je sinovima utočište.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 Strah Gospodnji izvor je života: on izbavlja od zamke smrti.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28 Mnoštvo je naroda ponos kralju, a bez puka knez propada.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29 Tko se teško srdi, velike je razboritosti, a nabusit duhom pokazuje ludost.
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30 Mirno je srce život tijelu, a ljubomor je gnjilež u kostima.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 Tko tlači siromaha huli na stvoritelja, a časti ga tko je milostiv ubogomu.
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Opaki propada zbog vlastite pakosti, a pravednik i u samoj smrti nalazi utočište.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 U razumnu srcu mudrost počiva, a što je u bezumnome, to se i pokaže.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
34 Pravednost uzvisuje narod, a grijeh je sramota pucima.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 Kralju je mio razborit sluga, a na sramotna se srdi.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
