Mudre Izreke 14

1 Ženska mudrost sagradi kuću, a ludost je rukama razgrađuje.

Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.

2 Tko živi s poštenjem, boji se Jahve, a tko ide stranputicom, prezire ga.

Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.

3 U luđakovim je ustima šiba za oholost njegovu, a mudre štite vlastite usne.

I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.

4 Gdje nema volova, prazne su jasle, a obilna je žetva od snage bikove.

Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.

5 Istinit svjedok ne laže, a krivi svjedok širi laž.

Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.

6 Podsmjevač traži mudrost i ne nalazi je, a razumni lako dolazi do znanja.

Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.

7 Idi od čovjeka bezumna jer nećeš upoznati usne što zbore znanje.

Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

8 Mudrost je pametna čovjeka u tom što pazi na svoj put, a bezumnička ludost prijevara je.

Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.

9 Luđacima je grijeh šala, a milost je Božja s poštenima.

Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.

10 Srce poznaje svoj jad, i veselje njegovo ne može dijeliti nitko drugi.

Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.

11 Dom opakih propast će, a šator će pravednika procvasti.

Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.

12 Neki se put učini čovjeku prav, a na koncu vodi k smrti.

Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.

13 I u smijehu srce osjeća bol, a poslije veselja dolazi tuga.

Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.

14 Otpadnik se siti svojim prestupcima, a dobar čovjek svojim radom.

Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.

15 Glupan vjeruje svakoj riječi, a pametan pazi na korak svoj.

Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.

16 Mudar se boji i oda zla se uklanja, a bezuman se raspaljuje i bez straha je.

Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.

17 Nagao čovjek čini ludosti, a razborit ih podnosi.

Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.

18 Glupaci baštine ludost, a mudre ovjenčava znanje.

De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.

19 Zli padaju ničice pred dobrima i opaki pred vratima pravednikovim.

Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.

20 I svom prijatelju mrzak je siromah, a bogataš ima mnogo ljubitelja.

Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.

21 Griješi tko prezire bližnjega svoga, a blago onomu tko je milostiv ubogima.

Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.

22 Koji snuju zlo, ne hode li stranputicom, a zar nisu dobrota i vjernost s onima koji snuju dobro?

De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.

23 U svakom trudu ima probitka, a pusto brbljanje samo je na siromaštvo.

Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.

24 Mudrima je vijenac bogatstvo njihovo, a bezumnima kruna - njihova ludost.

De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.

25 Istinit svjedok izbavlja duše, a tko laži širi, taj je varalica.

Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.

26 U strahu je Gospodnjem veliko pouzdanje i njegovim je sinovima utočište.

Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.

27 Strah Gospodnji izvor je života: on izbavlja od zamke smrti.

HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.

28 Mnoštvo je naroda ponos kralju, a bez puka knez propada.

At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.

29 Tko se teško srdi, velike je razboritosti, a nabusit duhom pokazuje ludost.

Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.

30 Mirno je srce život tijelu, a ljubomor je gnjilež u kostima.

Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.

31 Tko tlači siromaha huli na stvoritelja, a časti ga tko je milostiv ubogomu.

At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.

32 Opaki propada zbog vlastite pakosti, a pravednik i u samoj smrti nalazi utočište.

Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.

33 U razumnu srcu mudrost počiva, a što je u bezumnome, to se i pokaže.

Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.

34 Pravednost uzvisuje narod, a grijeh je sramota pucima.

Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.

35 Kralju je mio razborit sluga, a na sramotna se srdi.

En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.