Mudre Izreke 13
1 Mudar sin sluša naputak očev, a podsmjevač ne sluša ukora.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 Od ploda usta svojih uživa čovjek sreću, a srce je nevjernika puno nasilja.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 Tko čuva usta svoja, čuva život svoj, a tko nesmotreno zbori, o glavu mu je.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Uzaludna je žudnja lijenčine, a ispunit će se želja marljivih.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Pravednik mrzi na lažljivu riječ, a opaki goji mržnju i sramotu.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Pravda čuva pobožna, a opake grijeh obara.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Netko se gradi bogatim, a ništa nema, netko se gradi siromašnim, a ima veliko bogatstvo.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Otkup života bogatstvo je čovjeku; a siromah ne sluša opomene.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 Svjetlost pravednička blistavo sja, a svjetiljka opakih gasi se.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Oholost rađa samo svađu, a mudrost je u onih koji primaju savjet.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Naglo stečeno bogatstvo iščezava, a tko sabire pomalo, biva bogat.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Predugo očekivanje ubija srce, a ispunjena želja drvo je života.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Tko riječ prezire, taj propada, a tko poštiva zapovijedi, plaću dobiva.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Pouka mudračeva izvor je životni, ona izbavlja od zamke smrti.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Uvid u dobro pribavlja milost, a put bezbožnika hrapav je.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Svatko pametan djeluje promišljeno, a bezumnik se hvališe svojom ludošću.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Zao glasnik zapada u zlo, a vjeran poslanik donosi spasenje.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Siromaštvo i sramota onomu tko odbija pouku, a tko ukor prima, doći će do časti.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Slatka je duši ispunjena želja, a bezumnicima je mrsko kloniti se oda zla.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Druži se s mudrima, i postat ćeš mudar, a tko se drži bezumnika, postaje opak.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Grešnika progoni zlo, a dobro je nagrada pravednima.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Valjan čovjek ostavlja baštinu unucima, a bogatstvo se grešnikovo čuva pravedniku.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Izobilje je hrane na krčevini siromaškoj, a ima i tko propada s nepravde.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Tko štedi šibu, mrzi na sina svog, a tko ga ljubi, na vrijeme ga opominje.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Pravednik ima jela do sitosti, a trbuh opakih poznaje oskudicu.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
