Mudre Izreke 13
1 Mudar sin sluša naputak očev, a podsmjevač ne sluša ukora.
En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
2 Od ploda usta svojih uživa čovjek sreću, a srce je nevjernika puno nasilja.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
3 Tko čuva usta svoja, čuva život svoj, a tko nesmotreno zbori, o glavu mu je.
Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
4 Uzaludna je žudnja lijenčine, a ispunit će se želja marljivih.
Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
5 Pravednik mrzi na lažljivu riječ, a opaki goji mržnju i sramotu.
Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
6 Pravda čuva pobožna, a opake grijeh obara.
Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
7 Netko se gradi bogatim, a ništa nema, netko se gradi siromašnim, a ima veliko bogatstvo.
Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
8 Otkup života bogatstvo je čovjeku; a siromah ne sluša opomene.
En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
9 Svjetlost pravednička blistavo sja, a svjetiljka opakih gasi se.
De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
10 Oholost rađa samo svađu, a mudrost je u onih koji primaju savjet.
Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
11 Naglo stečeno bogatstvo iščezava, a tko sabire pomalo, biva bogat.
Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
12 Predugo očekivanje ubija srce, a ispunjena želja drvo je života.
Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
13 Tko riječ prezire, taj propada, a tko poštiva zapovijedi, plaću dobiva.
Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
14 Pouka mudračeva izvor je životni, ona izbavlja od zamke smrti.
Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
15 Uvid u dobro pribavlja milost, a put bezbožnika hrapav je.
En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
16 Svatko pametan djeluje promišljeno, a bezumnik se hvališe svojom ludošću.
Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
17 Zao glasnik zapada u zlo, a vjeran poslanik donosi spasenje.
Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
18 Siromaštvo i sramota onomu tko odbija pouku, a tko ukor prima, doći će do časti.
Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
19 Slatka je duši ispunjena želja, a bezumnicima je mrsko kloniti se oda zla.
Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
20 Druži se s mudrima, i postat ćeš mudar, a tko se drži bezumnika, postaje opak.
Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
21 Grešnika progoni zlo, a dobro je nagrada pravednima.
Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
22 Valjan čovjek ostavlja baštinu unucima, a bogatstvo se grešnikovo čuva pravedniku.
Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
23 Izobilje je hrane na krčevini siromaškoj, a ima i tko propada s nepravde.
Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
24 Tko štedi šibu, mrzi na sina svog, a tko ga ljubi, na vrijeme ga opominje.
Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
25 Pravednik ima jela do sitosti, a trbuh opakih poznaje oskudicu.
Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
