< Mudre Izreke 10 >
1 Mudar sin veseli oca, a lud je sin žalost majci svojoj.
Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
2 Ne koristi krivo stečeno blago, dok pravednost izbavlja od smrti.
Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
3 Ne dopušta Jahve da gladuje duša pravednika, ali odbija pohlepu opakih.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
4 Lijena ruka osiromašuje čovjeka, a marljiva ga obogaćuje.
Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
5 Tko sabira ljeti, razuman je sin, a tko hrče o žetvi, navlači sramotu.
En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
6 Blagoslovi su nad glavom pravedniku, a usta opakih kriju nasilje.
Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
7 Pravednikov je spomen blagoslovljen, a opakom se ime proklinje.
Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
8 Tko je mudra srca, prima zapovijedi, dok brbljava luda propada.
Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
9 Tko nedužno živi, hodi bez straha, a tko ide krivim putovima, poznat će se.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
10 Tko žmirka okom, zadaje tugu, a tko ludo zbori, propada.
Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
11 Pravednikova su usta izvor života, a opakomu usta kriju nasilje.
Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
12 Mržnja izaziva svađu, a ljubav pokriva sve pogreške.
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13 Na usnama razumnoga nalazi se mudrost, a batina je za leđa nerazumna čovjeka.
På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
14 Mudri kriju znanje, a luđakova su usta blizu propasti.
De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
15 Blago je bogatomu tvrdi grad, a ubogima je propast njihovo siromaštvo.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
16 Pravednik prirađuje za život, a opaki prirađuje za grijeh.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 Tko se naputka drži, na putu je života, a zabluđuje tko se na ukor ne osvrće.
At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18 Lažljive usne kriju mržnju, a tko klevetu širi, bezuman je!
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
19 Obilje riječi ne biva bez grijeha, a tko zauzdava svoj jezik, razuman je.
Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20 Pravednikov je jezik odabrano srebro, a razum opakoga malo vrijedi.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21 Pravednikove su usne hrana mnogima, a luđaci umiru s ludosti svoje.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
22 Gospodnji blagoslov obogaćuje i ne prati ga nikakva muka.
HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 Bezumniku je radost učiniti sramotno djelo, a razumnu čovjeku biti mudar.
For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 Čega se opaki boji, ono će ga stići, a pravednička se želja ispunjava.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 Kad oluja prohuja, opakoga nestane, a pravednik ima temelj vječni.
Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
26 Kakav je ocat zubima i dim očima, takav je ljenivac onima koji ga šalju.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
27 Strah Gospodnji umnaža dane, a opakima se prekraćuju godine.
HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
28 Pravedničko je ufanje puno radosti, a opakima je nada uprazno.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
29 Gospodnji je put okrilje bezazlenu, a propast onima koji čine zlo.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
30 Pravednik se neće nikad pokolebati, a opakih će nestati s lica zemlje.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31 Pravednikova usta rađaju mudrošću, a opak jezik čupa se s korijenom.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
32 Pravednikove usne znaju što je milo, dok usta opakih poznaju zloću.
Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.